Italiensk Madkultur

2010
Bookmark and Share

Nutella under EU-angreb -
og så står italienerne sammen!!!


Også parmesanosten vil i følge EU-forslaget være et af de produkter, som der skal advares imod på etiketten - osten har nemlig over 10 % fedt.


Parmaskinken >> vil sandsynligvis også fortjene en advarsel på grund af saltindholdet og naturligvis er den gode jomfruolivenolie >> også for fed.


Landsholdet og Nutella


Siden 2007 har fjernsynet vist Nutella-reklamer, hvor det italienske fodboldlandsholds kok Claudio Silvestri fortæller, at landsholdets morgenmad består af "frutta, latte, pane e Nutella, e poi vedi come corroneo..."

"Frugt, mælk, brød og Nutella, og så skal du bare se hvordan de løber..."

Fingrene væk fra Nutella!
Giú le mani dalla Nutella?

- sådan hedder en komité stiftet i disse dage af Lega Nord politikeren Caldaroli...

Artikel fra juni 2010
Foreløbig er det kun en trussel fra EU, at der på en eller anden måde skal enten advarsler, "lysreguleringer" eller udvidede varedeklarationer på produkter med et fedtindhold over 10%.

Disse "fede" produkter skulle efter EU-forslaget også rammes af et forbud mod give fremtidige reklamer indhold, der kunne antyde al form for "sundhed" i forbindelse med produktet.


Nutella i alle størrelser - fra 5 kilo til 30 grams nødration...



Efter nyheden om diskussionen i EU Parlamentet i juni er der ingen tvivl om at italienerne stort set - uanset politisk tilhørsforhold for en gangs skyld! - er enige om, at EU nu igen er ude efter de stolte italienske madtraditioner.

Italien har i forvejen utroligt mange undtagelser for EUs omfattende hygiejnedirektiv for produktion af madvarer.

Forbud forhindret for træovne og kobberkar

EU har tidligere forsøgt at forbyde de traditionelle træfyrede ovne til pizzabagning >>, og ville også have forhindret parmesanosten >> i at blive produceret i de store kobberkar, man har anvendt i århundreder.

Nu er det basis-fødemidlet Nutella >>, der med sine mere end 10% fedt er under angreb, og italienerne tager det dybt personligt.

Landbrugsminister Galan sendte straks en officiel note afsted til EU, og også foreningen Slow Food har også deltaget i debatten.

Præsident Carlo Petrini fra Slow Food >>
er dog sikker på at Nutella ikke risikerer at blive forbudt.

Han efterlyser dog andre måder end advarsler og forbud for at forbedre folkesundheden.

- Et grønt lys for på en sojahamburger (med tilsat OGM?) betyder jo ikke at man kan spise fem kilo af dem uden af besvime, spørger Petrini ironisk i en aviskommentar.

Petrini og Slow Food efterlyser i stedet sund fornuft, mere oplysning og mere dialog om mad i det hele taget:
- Sandheden er at folk i dag ikke ved noget om maden.


Utallige Facebook-grupper til forsvar for Nutella er straks blevet oprettet og på flere af dem kan man læse italienernes forargelse over, at Nutella er kommet i skudlinjen, når "EU tillader produktion af vin uden druer og ost uden mælk", som der bliver skrevet mange steder på blogs, internet og i medierne.

-syl

Retur til
Nutella <<


Artikler
2010:
Nutella-familien
er Italiens rigeste >>


Copyright © 2006-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano