Madkultur - Umbria

December 2011
Bookmark and Share

Suppe med "Linser fra Castelluccio" fra Norcia

Madkursus på dansk i Umbria: "Il Ghiottone Umbro" >>

"Lenticchia da Castelluccio di Norcia IGP" er en 195 italienske specialiteter, der har IGP (BGB) eller DOP (BOB) status >>





Byen Norcia var også kendt for sine dygtige slagtere - ældre italienere kalder stadig en slagter for en "norcerino".

I Castelluccio kalder man områdets berømte linse blot for "Lénta".
Man ved at denne type linser, der stammer fra en étårig plante, der blomstrer mellem maj og august, har været konsumeret i mere end 5.000 år i området, der ligger i "Italiens grønne hjerte" i regionen Umbria.




Foto fra Castelluccio - tak til Sergio!
- klik for stor foto >>


Linserne bliver sået, så snart sneen er smeltet, og de første planter høstes i slutningen af juli. I dag er hele produktionen økologisk (biologico hedder det i Italien).
Før i tiden blev der høstet med håndkraft, og kvinderne, der blev sendt i marken for at høst kom for eksempel fra byerne Gualdo, Pescara Del Tronto, San Pellegrino, og de blev kaldt for "le carpirine".

Linserne var de fattiges erstatning for kød, og
Casteluccio-linserne er berømte for deres tynde og sprøde skal
.

Hvert år sidst i august holdes der "Linse Høstfest" - "Festa della Trebbiatura" - i Castelluccio.
Byens ældste bonde begynder høsten ved at aktionere byens sirene. Høsten fortsætter indtil frokost, hvor tre hyl fra sirenen kalder byens borgere og gæster til festfrokost med lokale specialiteter, musik og dans. i 2010 var festen den 22. august.


Castelluccio Linsesuppe


Et sundt og mættende måltid for fire personer.

INGREDIENSER

350 gram linser fra Castelluccio
8 halve skiver ristet landbrød
1 fed hvidløg
1 ben bladselleri
Salt og husets bedste jomfru olivenolie

TILBEREDNING

Dæk linserne med koldt vand i en tykbundet kasserolle.
(Linserne fra Castelluccio skal ikke lægges i blød eller skylles -
italienske ris >> skyller man for eksempel heller ikke!)

Tilsæt hvidløg og bladselleri hakket i tern.

Bring suppen i kog og skru derefter ned for varmen.
Suppen simrer herefter en halv time - tilsæt evt. mere vand, hvis suppen bliver for tør og tilsæt også en smule salt.

I mellemtiden har du placeret to skiver ristet brød i hver tallerken.
Hæld suppen over og lad den samle sig i cirka ti minutter.

Inden du serverer linsesuppen "garnerer" du den med stråler af den gode olivenolie.

Foto fra Castelluccio - tak til Sergio!


-syl

Retur til
Opskrifter <<


Retur til
Gastronomien i
Umbrien <<


Bog af Hanne Bloch:
"Mit køkken i Umbrien" >>


Byen Norcia >>

Nytårs-aften
spiser man linser >>


Link
Castelluccio
di Norcia >>




Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>