Kapers (Capparis Spinosa) er en lille busk,
der trives i Middelhavs-klimaet.
Man spiser blomsterknopperne - Kapers - og mindre udbredt frugten,
der kaldes for kapersbær/cucunci.

En udsprungen kapers-blomst
De helt små uåbnede blomsterknopper/kapers er de mest
aromatiske, mens frugterne, de større kapersbær er
mildere i smagen.
Kapersbær
Skyllede saltede kapersbær kan for eksempel bruges
direkte i salater.
Kapers konserveres i olie, i eddikke, i saltlage eller tørrede.
Denne kapers-busk vokser på en mur på øen i
Gardasøen
Isola del Garda >>
Kapers-busken trives på kalkholdig jord, og foretrækker
netop at vokse på mure og skråninger. Busken kan få
flere meter lange grene.
Kapers var også en ingrediens i medicinske urtehaver.
Kapers regnes for at være vanddrivende, og planten har blandt
andet været brugt som gigtmiddel og imod åreknuder.
Kapers indeholder A, K og C vitaminer.
De kendte kapers fra Pantelleria
På øen
Pantelleria
>> syd for Sicilien dyrkes de fineste kapers i Italien.
Kapers-buskene står specielt tæt på den sydlige
del af øen, og planterne plejes med lige så stor
omhu som vinstokkene.
Mens planterne er i dvale om vinteren gødes og podes de.
Produktionen af kapers begynder normalt i slutningen af maj og
varer til midten af september.
Man "høster" blomsterknopper før daggry
- blomsterne må jo ikke springe ud.
Blomsterknopperne tørrer i løbet af dagen, og lægges
i saltlage sidst på eftermiddagen.
Hver familie har deres
egen opskrift på saltlagen, som går i arv gennem generationerne.
Normalt dækkes kapers af groft havsalt i omkring ti dage
- der skal røres rundt hver dag. På den måde
skabes saltlagen.
Kapersbær - saltede og i lage

Små saltede kapersblomster
Kapers kan som oliven ikke spise rå - de smager bittert
og ubehageligt.
Man har vidnesbyrd om kapers på Pantelleria helt tilbage
til Romertiden, hvor blandt andre historikeren og botanikeren
Plinio har omtalt busken.
I 1600-tallet optræder kapers i en kogebog af Domenico
Romoli, der fortæller, at indbyggerne på øen
ikke har problemer med milten og leveren, fordi de spiser mange
kapers.
Romoli skriver også, at kapers "gør samleje
livligt", altså at kapers også skulle være
et naturligt elskovsmiddel.
-syl