Kapers (Capparis Spinosa) er en lille busk, der trives i Middelhavs-klimaet.
Man spiser blomsterknopperne - Kapers - og mindre udbredt frugten, der kaldes for kapersbær/cucunci.


En udsprungen kapers-blomst

De helt små uåbnede blomsterknopper/kapers er de mest aromatiske, mens frugterne, de større kapersbær er mildere i smagen.

Kapersbær

Skyllede saltede kapersbær kan for eksempel bruges direkte i salater.
Kapers konserveres i olie, i eddikke, i saltlage eller tørrede.



Denne kapers-busk vokser på en mur på øen i Gardasøen
Isola del Garda >>


Kapers-busken trives på kalkholdig jord, og foretrækker netop at vokse på mure og skråninger. Busken kan få flere meter lange grene.

Kapers var også en ingrediens i medicinske urtehaver.
Kapers regnes for at være vanddrivende, og planten har blandt andet været brugt som gigtmiddel og imod åreknuder.
Kapers indeholder A, K og C vitaminer.

De kendte kapers fra Pantelleria
På øen Pantelleria >> syd for Sicilien dyrkes de fineste kapers i Italien.
Kapers-buskene står specielt tæt på den sydlige del af øen, og planterne plejes med lige så stor omhu som vinstokkene.

Mens planterne er i dvale om vinteren gødes og podes de.
Produktionen af kapers begynder normalt i slutningen af maj og varer til midten af september.

Man "høster" blomsterknopper før daggry - blomsterne må jo ikke springe ud.

Blomsterknopperne tørrer i løbet af dagen, og lægges i saltlage sidst på eftermiddagen. Hver familie har deres egen opskrift på saltlagen, som går i arv gennem generationerne.

Normalt dækkes kapers af groft havsalt i omkring ti dage - der skal røres rundt hver dag. På den måde skabes saltlagen.

Kapersbær - saltede og i lage


Små saltede kapersblomster

Kapers kan som oliven ikke spise rå - de smager bittert og ubehageligt.

Man har vidnesbyrd om kapers på Pantelleria helt tilbage til Romertiden, hvor blandt andre historikeren og botanikeren Plinio har omtalt busken.

I 1600-tallet optræder kapers i en kogebog af Domenico Romoli, der fortæller, at indbyggerne på øen ikke har problemer med milten og leveren, fordi de spiser mange kapers.
Romoli skriver også, at kapers "gør samleje livligt", altså at kapers også skulle være et naturligt elskovsmiddel.

-syl