Artikel fra april 2001

Foodtrottere og gastronauter er langsomt ved at overtage globe-trotternes plads på hit-listen over turist-typer.
Italienerne har en lang tradition for at være "foodtrottere".

En undersøgelse fra AC Nielsen viser, at 74 procent af alle italienere betegner sig selv som gourmet'er.




Kører gerne langt

En time eller to i bil for at komme til en restaurant, som er noget helt specielt, er ganske normalt, når italienerne tager ud for at spise.
Til danske mavers rædsel, når sulten begynder at gnave.

"Gastronauterne" går endnu mere direkte efter unikke smagsoplevelser, og overnatter gerne på de steder, hvor de med stor fornøjelse spiser.
I bogen "I Luoghi del Gusto" (Smagens steder) giver forfatteren Davide Paolini et portræt af de nye rejsende:

Gastronauterne er ofte mænd mellem 30 og 50 år, der bruger weekender til at køre Italien tyndt i jagten på originale og nostalgiske produkter og traditionelle restauranter og markeder.
For alle ved jo, at et produkt smager bedst i den luft, hvor det er produceret?

Gastronauten falder i svime over en reol
med vellagrede Parmesan-oste >> på samme måde, som den kulturelle turist beundrer Renæssancencs kunstværker. Han læser restaurant-anmeldelser på samme måde som bog-anmeldelser.

Foodtrottere og gastronauter kører til Zibello ved Po-floden for at smage den originale Culatello-pølse, til Valtellina i alperne for at spise tynde skiver Bresaola >>, lufttørret okse-filet, og til Garda for at smage D.O.P.-olie >>, eller til Alba for at drikke et glas Barolo-vin.

Deres bibler er ofte foreningens Slow Food's >> bøger, som vinbogen med Italiens bedste vine til under 45 kroner eller bogen"Osterie d'Italia" >> med tusindvis af adresser på lokale Osteria' er og Trattoria'er - kroer og traktørsteder - over hele Italien.

Gastronauter og foodtrottere har været med til at skabe en ny industri, der har stoppet mange landområders økonomiske og befolkningsmæssige tilbagegang.

Som et eksempel nævner Paolini, at der for ti år siden i Montalcino syd-vest for Siena i Toscana kun var et hotel og ti restauranter.

I dag er der seks hoteller, 14 der lejer værelser ud, 21 agriturismo og 27 restauranter til at skabe liv i kommunen.

Hvor italienere og udenlandske turister for blot få år siden søgte efter antikviteter og andre samleobjekter på markeder rundt i landet, tager italienerne nu på jagt efter typiske gastronomiske produkter,

I stedet for blomster til værtinden giver man hende en smagsprøve af den seneste gastronomiske oplevelse man har haft.

Visse produkter bliver ligefrem også et modefænomen, som rucola-salaten, der havde sin storhedstid i 1980´erne, og som nu er passè.

Spæk fra Colonnata >>, der har lagret med urter i marmorvaske, har gennem længere tid været en in-spise.

Men er man helt up-to-dato indenfor spæk, kan man imponere med henkastet at sige "selv om jeg nu foretrækker spæk fra Arnad, nåh, kender du ikke det?".

Jagten på skinker, der kan tage konkurrencen op med den efterhånden ordinære Parmaskinke får folk til at køre Toscana og Umbria tyndt, og nogle finder vej til Valtellina, hvor den eftertragtede "violin-skinke" af gedekød stammer fra.

Den holdes som en violin, når man skærer skiver af den, og kan man den kunst, er man virkelig med!

-syl