Bolig

September
2002
-
November 2010


Det er sådan set ikke fordi, vores lille køkken i Milano fortjener en bolig-reportage.

Men jeg talte for engang om mad med en dansker, som kom med en meget rammende kommentar om mange moderne menneskers forhold til deres køkkener.

- Danskerne bruger rask væk flere hundrede tusinde kroner til at indrette flotte køkkener, og så går de i discount-butikker, for kvalitets-produkter vil de ikke betale for at spise.


Jeg kan kun være enig med ham.

Køkkenhaven!

Basilikum, rosmarin, salvie
og en gren med tørrede
peperoncini - chilifrugter.




I vores køkken har det faste inventar næppe kostet mere end 20.000 kroner - alt inklusive.

Til gengæld er alt vores pålæg frisk-skåret.



Selv om supermarkedet i dag laver pakker med frisk-skåret pålæg får jeg ikke manden til at købe sådan en pakke.

Han står hellere i kø et kvarter:
Så bestemmer han nemlig selv, hvilken skinke, der skæres, og hvor tynde skiverne skal være.

Grønt og frugt køber vi i supermarkedernes velforsynede selvbetjeningsafdelinger eller på de lokale markeder >>, som i vores bydel finder sted alle formiddage undtagen onsdag.

I 2001 har fik vi et biologisk supermarked tæt ved.
NaturaSi >> hedder kæden.



I 2005 åbnede kæden Iper >> et landsbyagtigt indkøbscenter i gå-afstand fra Via Plana.
Et utroligt lyst og rummeligt supermarked med egen slagter og bager, og masser af kurser og arrangementer.


En kaffepause på "Portello"
Indkøbs-centret er blevet et nyt mødested i vores kvarter.




I
det lokale overdækkede marked på Piazza Prealpi, der er åbent hver formiddag, er der specialbutikker eller boder om man vil - i vores "mercato comunale" er der slagtere, der kun har lam, hestekød eller fjerkræ, flere oste-boder og et hav af grønthandlere.

Flere foto nederst på siden



Er vi ude efter luksus
(og specielt et kæmpe-udvalg af oste og supermørt kød) tager vi sportvognen ind til centrum af Milano, og køber specialiteter eller "take-away" fra "mad-templet" Peck >> eller fra en af de store fiskebutikker i centrum.

Milano ligger 130 km fra havet, men bugner alligevel af frisk fisk, fordi det store nationale fiskemarked ligger her i byen.

Køkkenet måler omkring 2 x 3,5 m
- og det er i Italien et spisekøkken - "cucina abitabile"!


Køkkenbordet ser du her - and that´s it!



Ovenover italienske køkkenvaske har de fleste et tallerken-skab uden bund, altså et opvaske-stativ i et skab.
Vi har droppet lågerne, og har vores daglige service på væggen.


Lågerne under vasken var blevet møre(!!!), så nu har vi også åbnet under.
Det er egentligt praktisk, når pladsen er lille, og køleskab og komfur befinder sig foran vaskene.

Søndags "Tosti"!


Ovenover tallerknerne hænger menu-skilte fra en bar.
Vi er specielt begejstrede over "tosti"-tilbuddet:

"Tosti" er en italianisering af det engelske ord toast.
Det minder Sergio om søndagens højdepunkt:
Da han var barn i 1950´erne gik familien hen til den bar, farens ven havde, og spiste søndags-tosti!

Hvad skulle vi gøre uden Ikea?
For at få plads hænger grydelåg under krydderi-hylden.
Hylden falder dog ned engang imellem - og forskrækker os om natten.



Selv om jeg er en ørn med en bore-maskine måtte jeg give op her ved endevæggen, der er plastret til med jern-armering indvendig.

Til gengæld får vi så skiftet de tørrede urter ud engang imellem.

Vi burde selvfølgelig bruge friske krydder-urter, men tyr til de tørrede, når vi ikke kan finde de friske.

Erling lærte mig af knuse de tørrede krydderier i morteren for at "befri" dufte og smag, og det var et super-råd.

Boremaskinen har været igang igen, så vi kan få plads til de forskellige typer olier >>, vi bruger til dagligt, samt til peber, brødkurven o.lignende.



Og glassene til dagligt brug er altid klar.

Vi bruger de store vin-glas også til vores daglige vin - der lige nu er en Barbera fra Monferrato i Piemonte >>.

Livet er for kort til små glas,
dårlig vin, og alt for skårede tallerkner!


Espresso-skiltet er fra vores første stam-bar
- Bar Romolo - i Via Plana.



Da de lukkede baren, fik vi skiltet til minde,
og det kan skam lyse endnu!


Pasta-produktion i via Plana


(...det sker vel 2-3 gange om året...)

-syl

Retur til
Mad <<


Retur til
Arkitektur :-) <<


Artikler
En mad-uge i
Via Plana >>

Vores lokale
marked >>


Supermarkeder >>

2005:
I dag er køkkenet
solgult - men
ellers er alt
ved det gamle...



Vi laver ikke kaffe...
Vi har en ægte mokka-kande
(una napoletana!),
men jeg husker ikke, hvornår
den sidst har været i brug.
(PS:
Nu er den røget ud, 2006.)

Laver vi kaffe, er
det med stempel-
kanden fra Bodum.


Manden i mit liv drikker helst
kun sin espresso fra maskiner,
der er "godt sovset til"
- så det foregår altså på baren.

En hurtig optælling i en radius
af 100 meter fra vores
ejendom bringer mig
op på 13 barer.

Mere om kaffe >>






























På indkøb i det overdækkede "Mercato Comunale" på Piazza Prealpi


Svampe-marked ved vores indkøbcenter "Portello" i efteråret 2006




Der er naturligvis også flere barer på Portello, så man altid kan tage en kaffepause


Copyright © 2000-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano