5.
oktober 2005:
EU-komissionen
har efter fire og et halvt års forbud givet grønt lys for igen at
tillade serveringen af en ægte Firenze-bøf med knogle.

April
2001
Da bøffen blev forbudt...
Lørdag
den 31. marts 2001 var en sorgens dag i den lille landsby Panzano i Chianti-distriktet
i Toscana.
Anført af VIP-slagteren
Cecchini >>
"begravede" landsbyen en af Toscanas mange stoltheder:
Den møre florentiner-bøf - Bistecca Fiorentina
- som enhver restaurant med respekt for sig selv i Toscana ellers altid har
på menuen.
Offer
for galskab
Specialiteten er blevet offer for kogalskaben, selv
om ingen af de indtil i dag ti tilfælde af sygdommen har ramt den berømte
Chianina-race, som lægger kød til den gigantiske t-bone-steak, som
"Fiorentina'en" er.
Men det er forbudt - mindst indtil nytår
- at sælge kød med ben, og uden knoglen ingen ægte "Bistecca".
Elton
John var i telefonen lørdag, og sikrede sig en bøf til den nette
sum af 30.000 kroner, da slagteren solgte ud af sit lager.
200 bøffer
mellem 1300 gram og tre kilo per styk indbragte over 300.000 kroner, som blev
doneret til et hospital for børn.
Firenze-bøffen
er et helt måltid i sig selv
Den steges ganske kort på
en brændvarm grill, og skal være over tre centimeter tyk - og helst
6-7 cm - og veje mindst et kilo.
Men så må man altså
godt være to om at spise den, hvis man igen en dag kan nyde specialiteten
lovligt. (Og det kan man i dag - 2006, red)
I dag må man
lede efter "smug-kroer", for flere restauratører har allerede
bebudet, at de ikke vil overgive sig, men fortsætter med at servere bøffen
med ben i al hemmelighed.
Tag
med på madmarked i Firenze >>

-syl