|

Citat af Slow Foods præsident Carlo Pertini:
"I dag producerer
rige bønder industriprodukter til fattige mennesker, mens fattige bønder
laver kvalitetsprodukter til rige mennesker. Vi skal give disse bønder
deres stolthed tilbage over det, de laver".
Arkens opgave er
af forhindre udslettelse af disse traditionelle lokale produktioner.
Arkens sponsorer er ofte lokale firmaer, der bruger sponsoratet af det lokale
produkt i reklamer. Mange vin-gårde er ligeledes blandt sponsorerne
i Italien, men der er også store kaffefirmaer og endog også store
industrialiserede fødevarekoncerner. |
Artikel fra april 2002
Den
pukkelryggede tidsel og den firkantede peberfrugt fra Piemonte, ansjosen fra Menaica
og fåreosten fra bjergene ved Pistoia har det tilfælles, at de
alle er en del af Slow Food Arken.
Over 400 italienske traditionelle gastronomiske produkter bliver
i dag beskyttet af denne madglædens Noahs Ark, der er en konkret
protest mod den gastronomiske fattigdom, som industrialiseringen af fødevareproduktionen
har medført. Både private og virksomheder har via foreningen
Slow Food mulighed for at sponsorere produktionen af disse traditionelle lokale
ordukter, der ikke kan få del i EU- og anden landbrugsstøte, og som
kun overlever i kraft at stædige bønder, fiskere og frugtavlere.
Arken i hele verden
Slow Food uddeler i oktober
2002 i Torino for tredje gang den internationale Slow Food Præmie til projekter,
der bevarer gastronomiske traditioner i bred forstand. Det er foreningens
hensigt, at alle de indstillede produkter, bønder, forskere o.s.v. fremover
skal være en del af Arken, der således bliver til et verdensomspændende
projekt til bevaring af "den gode smag". Andre
deltagere i Arken
Også truede husdyr-racer som Maremma- og Piemonte-køerne
har i dag plads i Arken. Det samme har den originale San Marzano-tomat,
som man er begyndt at dyrke helt forfra, fordi de San Marzano-tomater, der i dag
har kvalitetsmærket DOP faktisk kun er en slægtning af den ægte
originale tomat til pasta-sovsen. Ost fra
Ragusa, spæk fra Colonnata >>, salami
fra Fabriano og den lilla asparges fra Albenga er også med. Og i Tyskland
er æblet Finkenwerder Herbstprinz og kartoflen Angeliter Tannenzapfen forlængst
ombord i "smagsarken". Plads til danske produkter
Skulle nogen have lyst til at sponsorere er der også plads i Arken til gamle
danske jordbærsorter eller andre udrydningstruede danske gastronomiske specialiteter
eller planter. -syl
|