Af
Anne Rahbek Christensen


Klik for stort foto >>

Email:
anne@rahbek-christensen.dk >>

Annes andet nyhedsbrev er fra den 22. maj 2007

Nyt fra University of Gastronomic Sciences:

Eksplosion!

Jeg er nu i Italien på syvende måned.
Tiden er fløjet af sted.
Jeg har oplevet en intensitet af indtryk uden sidestykke, så enormt mange nye impulser på så relativt kort tid.

I nyhedsbrevet fra januar skrev jeg, at jeg her på University of Gastronomic Sciences oplevede en konstant strøm af entusiasme og inspiration.
Det vil jeg gerne have lov til at rette til eksplosion!

Master in Food Culture: Communicating Quality Products giver masser af stof til eftertanke omkring madkultur og kvalitetsfødevarer, som jeg kan bruge fremover.

Den eneste ulempe ved forløbet er, at det faktisk kan være svært at nå at stoppe op og fordøje det hele; de mange nye fag, emner, lærere, indgangsvinkler og studieture hver eneste uge.

Drivkraften

Jeg holder fast ved, at entusiasme og inspiration er essensen af studiet - både af det input, jeg får, og det output, jeg genererer ud af det.

Og jeg bør tilføje, at særligt førstehåndsoplevelserne, det vil sige studieturene i og uden for Italien er en helt fantastisk måde at lære om madkultur og kommunikation om kvalitetsfødevarer.

- Og ikke mindst en mulighed for at danne en personlig erfaring af og mening om, hvad madkultur og kvalitetsfødevarer er og kan være.

Faktisk mener jeg, masteren kan koges ned til en måde at anskue og arbejde med netop dette; at åbne øjnene for, hvor rummelig gastronomi er, og hvordan man anvender de mange dimensioner i sin kommunikation.

Tre studieture i bagagen

Jeg kunne skrive et helt nyhedsbrev bare om studieturene.

De seneste måneder har vi været på tre, i Marche, Apulien og på Kreta.

I ugens løb blev Marche hurtigt omdøbt til "Super Marche".

Højdepunktet var besøget på en lille pastafabrik, Spinosi, som laver en ganske uovertruffen tørret pasta af de bedste råvarer.



Spinosi viste en klar idé bag sit produkt og var et godt eksempel på kommunikation om kvalitetsfødevarer.

Hælen på støvlen, Apulien, var ikke "kun" et møde med nogle spændende kvalitetsfødevarer.

Det var et virkelig godt eksempel på, hvordan mad, kultur, historie og tradition spiller sammen.

Vi så den tusinde år gamle Tarantismo dans blive opført, hørte om regionens historie, smagte på vin af susumaniello druen, der er lige så mørk, dyster og mystisk som Tarantismo'en og Apuliens historie, vi traf den rå reje, gambero rosso, og opdagede at roséen fra Apulien simpelthen er en klasse for sig.

Vi er netop vendt hjem fra Kreta.
Og det var alt andet end en chartertur.
Vi samlede vildtvoksende urter i Amari dalen.
En tidlig morgen så vi gederne blive malket oppe i bjergene og senere ost lavet på gedemælken nede i landsbyen.

Vi så en ældre græsk herre med tres års erfaring i filodej "trække" den papirtynde dej ud over et 3x3 meter bord, uden at lave huller!



Der er dog ingen tvivl om, at turens absolutte højdepunkt var et besøg i en græsk landsby inde midt på Kreta, hvor byens fyrre kvinder i deres fineste tøj og med en fantastisk stolthed præsenterede os for de retter, de hver især havde lavet, med ingredienser der havde græsset og groet i baghaven.

De festklædte mænd lavede spydstegt lam og serverede hjemmelavet vin.

Vinen var ikke noget at skrive hjem om, lammet det bedste, jeg nogensinde har fået, og hele oplevelsen fuldstændigt ekstraordinær.

- Et dyk ned i en helt uforstyrret, græsk madkultur.

På skolebænken

Hjemme i Parma har jeg taget mine første to eksamener, i Food Technology og Semiotics.

Resten af eksamenerne kommer til at ligge tæt de sidste par måneder. Vi har fået mange flere forskellige fag som for eksempel Food History, Journalism og Wine Journalism.

Der er således kommet mere fokus på kommunikationsfagene, hvilket jeg med min baggrund er godt tilfreds med.

Vi er blandt andet blevet undervist af The Guardians madredaktør gennem de sidste tyve år, Matthew Fort, og skribent for Decanter, Richard Baudains.

Begge har med deres praktiske indgangsvinkel givet os mulighed for selv at prøve kræfter med "communicating quality products", hvilket har været værdifuldt.

En anden underviser har efterladt et særligt indtryk på mig.
Den britiske madhistoriker og skribent, Laura Mason, spurgte:

"Hvordan kan man forstå mad, hvis man ikke smager det?"

En ret enkel pointe, men ikke desto mindre temmelig lærerig, når man skal fortælle om, uddanne om og sælge kvalitetsfødevarer.

Ny nordisk mad

Det er en helt fantastisk oplevelse at studere her i Italien og samtidigt se, hvad der sker med nordisk mad derhjemme i øjeblikket, nærmest uge for uge.

Det åbner et stort rum i mig af bare begejstring og ideer.

Det toppede nok, da jeg læste et interview med Rene Redzepi om Noma, netop kåret som den 15. bedste restaurant i verden.
Redzepi sagde om nordisk mad:
"Hvis energiniveauet fortsætter som nu, er vi ustoppelige"!
Og Redzepis navn på forsiden af det nyeste nummer af italienske Gambero Rosso samt interessen for nordisk mad på den årlige, italienske kokkekonference, Identitá Golose - som jeg var så heldig at deltage i - bekræfter udviklingen.

Måske har den amerikanske kampgejst indhentet mig, men jeg er også sammen med femten hver dag.
Jyden forsvinder nu nok alligevel ikke så let…

Studie og fritid smelter sammen

Her handler alt om mad, vi læser bøger om mad, både fiktion og nonfiktion, skriver blogs om mad, laver radioudsendelser om mad, deltager i mad-events, handler ind og laver aftensmad og holder fester med mad som den ubesejrede æresgæst.

Vores asiatiske firemands-fraktion har blandt andet stået for kinesisk nytår.

De serverede dumplings, forårsruller og masser af andre lækkerier til halvtreds slikmunde klædt i rødt, som traditionen foreskriver.

Mine forsyninger fra Danmark kom for en uge siden og er allerede blevet fortæret som både traditionel dansk mad og ny nordisk mad.

Marineret sild, hjemmelavet karrysalat og snaps er bestemt ikke upopulært i et ungt, internationalt forum.

I fritiden er det også blevet til en tur til Sicilien med min amerikanske roommate.
Her har vi selvfølgelig ikke forspildt chancen for nogle ekstra "studieture".

Vi har forelsket os i siciliansk is og olivenolie, Nero d'Avola vinen, mere rå fisk og virkelig godt brød.

- Vi var så flittige, at jeg dagen efter hjemkomst til Parma måtte tage en Panodil på grund af maveoprør! I horisonten

Så godt som forløbet har været indtil nu, kan jeg ikke undgå at glæde mig til resten.

Vi har stadig flere nye fag til gode, studietur til Frankrig, Piemonte og Spanien, og ikke mindst to måneders praktik, hvor vi rigtigt skal prøve kræfter med kommunikation om kvalitetsfødevarer.

Anne Rahbek Christensen