| Guiseppe
Verdi var kendt for at værne meget om sit privatliv, og hans eneste
nulevende slægtning er ikke meget for at komme frem med detaljer, som kan
lave ridser i komponistens image.
Ind imellem dukker der dog beretninger
op, som gør billedet af Verdi lidt mere nuanceret.
En af dem er
historien om et mord i september 1898, som bliver begået ganske tæt
ved Verdi's villa i Sant'Agato.
Offeret er tjenestepigen Peppina Bindi fra landsbyen Bussetto,
mens morderen er Verdis nevø Angelo Carrara.
Med Verdis hjælp
bliver sagen dømt som et hændeligt uheld, hvor Angelo kommer til
at skyde Peppina, mens han renser sit gevær.
Angelo får 38
dages fængsel, en bøde og forbud mod at bære våben.
Men ved appelsagen et år senere frikendes han. At den 23-årige
tjenestepige var gravid bliver ignoreret af alle. Sagen bliver grundlag
for en roman, der beskriver de ofte urimelige vilkår landarbejderne levede
under i slutnignen af 1800-tallet. Verdis ansatte på hans over
tusind hektar store landbesiddelser var nemlig ingen undtagelse. Bogen
"Forbrydelsen i Verdi-huset" skabte stort røre, da den udkom
for tyve år siden, og borgmesteren i Busseto bad endog den italienske præsident
om at fratage forfatteren det italienske statsbrogerskab, fordi han havde
tilladt sig at kritsere Verdi. Bogen er genudgivet af forlaget Bompiano
her i hyldest-året 2001 - hundredåret for Verdi´s død
-, og den afslører "Svanen fra Busseto", som Verdi også
kaldes, som en nådesløs arbejdsgiver.
- Dem, der en gang
flytter herfra, kommer aldrig tilbage, lød det fra Verdi, hvis nogle beklagede
sig. Bønderne og landarbejderne i Busseto forsøgte flere
gange at gøre oprør mod Verdi, og man ved, at lønforhandlinger
med kompinisten var nærmest nytteløse. Arbejderne sultede
og led af mangelssygdommen "pellagra", der skyldes ensidig kost og mangel
på B-vitaminer.
Det kom faktisk så vidt, at videnskabsmanden
Cesare Lombroso, der studerede "sindsyge" en overgang opholdt sig i
området for at studere de mange tilfælde af "hallucinationer".
-syl |