Guiseppe Verdi var kendt for at værne meget om sit privatliv, og hans eneste nulevende slægtning er ikke meget for at komme frem med detaljer, som kan lave ridser i komponistens image.

Ind imellem dukker der dog beretninger op, som gør billedet af Verdi lidt mere nuanceret.

En af dem er historien om et mord i september 1898, som bliver begået ganske tæt ved Verdi's villa i Sant'Agato.



Offeret er tjenestepigen Peppina Bindi fra landsbyen Bussetto, mens morderen er Verdis nevø Angelo Carrara.

Med Verdis hjælp bliver sagen dømt som et hændeligt uheld, hvor Angelo kommer til at skyde Peppina, mens han renser sit gevær.

Angelo får 38 dages fængsel, en bøde og forbud mod at bære våben.
Men ved appelsagen et år senere frikendes han.

At den 23-årige tjenestepige var gravid bliver ignoreret af alle.

Sagen bliver grundlag for en roman, der beskriver de ofte urimelige vilkår landarbejderne levede under i slutnignen af 1800-tallet.

Verdis ansatte på hans over tusind hektar store landbesiddelser var nemlig ingen undtagelse.

Bogen "Forbrydelsen i Verdi-huset" skabte stort røre, da den udkom for tyve år siden, og borgmesteren i Busseto bad endog den italienske præsident om at fratage forfatteren det italienske statsbrogerskab, fordi han havde tilladt sig at kritsere Verdi.

Bogen er genudgivet af forlaget Bompiano her i hyldest-året 2001 - hundredåret for Verdi´s død -, og den afslører "Svanen fra Busseto", som Verdi også kaldes, som en nådesløs arbejdsgiver.

- Dem, der en gang flytter herfra, kommer aldrig tilbage, lød det fra Verdi, hvis nogle beklagede sig.

Bønderne og landarbejderne i Busseto forsøgte flere gange at gøre oprør mod Verdi, og man ved, at lønforhandlinger med kompinisten var nærmest nytteløse.

Arbejderne sultede og led af mangelssygdommen "pellagra", der skyldes ensidig kost og mangel på B-vitaminer.

Det kom faktisk så vidt, at videnskabsmanden Cesare Lombroso, der studerede "sindsyge" en overgang opholdt sig i området for at studere de mange tilfælde af "hallucinationer".

-syl