Tosca i Arenaen i Verona
Tosca opføres syv gange fra den 20. juni til den 1. august 2008

Hovedpersonen Tosca er sangerinde og elskerinde til kunstmaleren Cavaradossi.

Scarpia er en politisk tyran, som ikke kun begærer den politiske magt, men i høj grad også Tosca - og kunstmaleren står i vejen for begge ambitioner.

Cavaradossi bliver fængslet som Scarpias politiske modstander, og Tosca forvandler sig fra at være elskerinde til en dødsensfarlig kvinde, der kun tænker på at tage hævn.

En stærk kvinde, - et stærkt drama – og dramatisk musik af Giacomo Puccini (1858 - 1924)

De vigtigste personer

Floria Tosca, kendt sangerinde (sopran)

Cavaradossi, maler (tenor)

Il barone Scarpia, chef for polietcapo della polizia (baryton)

Cesare Angelotti, flygtet politisk fange (bas) -

Kirketjener (bas) -

Spoletta, politibetjent (tenor)

Sciarrone, politibetjent (bas)

Fange (bas)

Komisk-heroisk drama i 3 akter - med politiske undertoner!

Operaen foregår i dagene omkring slaget ved Marengo, hvor Napoleon sejrede ( - og hvorfra opskriften på Marengo-kylling >> stammer).

Libretto af V. Sardou, L. Illica, G. Giacosa

Tid: Juni 1800.

Sted: Roma.

Første gang opført på Arenaen i 1937

FØRSTE AKT

Vi er i Rom - i kirken Sant’Andrea della Valle.
Den politiske fange Cesare Angelotti er flygtet fra fængslet på Engelsborg.

Angelotti søster, den smukke adelskvinde Attavanti har gemt en nøgle til familiens private kapel i kirken, så brideren har et skjulested, og Angelotti låser sig ind.

Kirketjeneren kommer indog tror, at det kunstneren Mario Cavaradossi han har hørt.

Cavaradossi er i færd med at male et madonnabillede til kirken.
Han har ladet sig inspirere af Attavantis ansigststræk, da hun har opholdt sig en del i kirken de seneste dage.

Cavaradosso sammenligner sit maleri med billedet, han altid har med sig af sin elskede - den berømte sangerinde Floria Tosca.

Da kirketjenerenn er gået, kommer Angelotti frem fra sit skjul, og genkender Cavaradossi. Han anser maleren for at være en en ven, som han kan stole på i kampen for republikken.

Cavaradossi giver ham den frokostkurv, som sakristanen har sat frem til ham, men sender ham tilbage til familiens kapel, da Tosca banker på kirkedøren og kalder på ham.

Da Tosca kommer ind er hun optændt af jalousi. Hun er overbevist om at han havde låst kirkedøren for at kunne være sammen med en anden kvinde.


Maria Callas som Tosca i 1965

Cavaradossi prøver at berolige hende, men da Tosca får øje på maleriet, han arbejder på genkender hun Attavantis øjne, og er nu overbevist om, at han er hende utro.

Tosca er ikke overbevist af malerens forsikringer om, at hun ikke har noget at frygte.

Da Tosca forlader kirken skynder Cavaradossi sig at hente Angelotti. De finder en kvindedragt han kan forklæde sig med - dragten har Angelottis søster skjult til flugten.

Cavaradossi tilbyder Angelotti skjule sig i hans villa, og knap er den politiske flygtning ude af kirken, før et kaonskud fra Engelskborg bekendtgør at fangeglugten er opdaget.
Cavaradossi beslutter sig for at følge med Angelotti på vejen gennem Rom.

Kirketjeneren kommer tilbage med nyheden om, at Napoleons tropper er blevet besejret af østrigerne, og at de kongetro i Rom dermed fortsat sidder på sikret magten. Det er i øvrigt en falsk nyhed - Napoleon besejrede nemlig østrigerne ved Marengo.

Udsigten til en stor sejrsfest i Palazzo Farnese og specielt til en ekstra løn for at synge Te Deum, får koret til til at bryde ud i en sang, som Tosca også deltager i.

Under jublen dukker den frygtede politichef Scarpia op.
Sangen slutter brat, og koret undskylder den muntre opførsel med deres glæde over sejren.

Scarpia og hans folk leder naturligvis efter den flygtede Angelotti, og de finder Attavantis vifte i kirken.

Viften bruger Scarpia overfor Tosca - som han er meget interesseret i. Det lykkes politichefen at få Tosca til at tvivle endnu mere på Cavaradossis trofasthed.

Scarpia får en af sine mænd til at skygge Tosca, da hun i jalousi skynder sig af sted til Cavaradossis bolig, hvor hun forventer at at afsløre ham med en elskerinde i favnen.

ANDEN AKT:

Vi er i Scarpias gemakker i Palazzo Farnese.

Scarpia har lavet en aftale med Tosca op at mødes med hende efter, at hun har sunget til aftenens sejrsfest.

Han har udtænkt en plan, der skal gøre Tosca til hans kvinde:
Det er ikke lykkes Scarpias mænd at fange Angelotti, men de har i stedet arresteret Cavaradossi med anklagen om at have medvirket til flugten.

Cavaradossi nægter at afsløre Angelottis gemmested - brønden i hans hus - og Scarpia giver ordre til at han igen skal afhøres - i værelset umiddelbart ved siden af Scarpias gemakker.

Da Tosca ankommer efter at have sunget i andre lokaler bliver det hurtigt klart for hende, at hun står i et dilemma.
Til at begynde med nægter hun at røbe Angelottis skjulested, men elskerens fortvivlede skrig, mens han bliver tortureret af Scarpias mænd, får hende til at give efter.

Det ender med at Tosca røber Angelottis gemmested.

Cavaradossi bliver ført ind i rummet, forstår at Tosca har givet efter, og nægter at omfavne sin elskede.

I dette øjeblik bekendtgøres det, at Napoleon var den rigtige vinder af slaget ved Marengo.
Dette får Cavaradossi til at juble, da han jo er republikaner, og medfører til en øjeblikkelig dødsdom fra Scarpia.

I desparation bønfalder Tosca Scarpia om at benåde hendes elskede, og Scarpia lover at benåde maleren, hvis Tosca giver sig hen til ham samme nat.

Angelotti begår i mellemtiden selvmord og er død, da Scarpias folk finder ham.

Tosca bøjer sig for Scarpias afpresning, men på den betingelse, at hun og Cavaradossi får rejsepas og frit lejde til at forlade Rom ved daggry, efter at Tosca har givet sig hen til Scarpia

Scarpia udskriver passet, og giver foran Tosca ordre til en falsk henrettelse af Cavaradossi med løse patroner - hans folk er dog udemærket klar over, at han ikke ønsker at skåne Cavaradossi.

Da Scarpia nærmer sig for at afkræve Tosca sin del af aftalen dolker hun ham dog og stikker af med rejsepasset.

TREDJE AKT

Vi er på toppen af Engelsborg - Castel Sant’Angelo, som skam stadig kan ses og besøges i Rom.


Castel Sant´Angelo er i dag Nationalmuseum >>

Ved daggry gør Cavaradossi sig klar til at møde døden.
Han prøver at skrive et afskedsbrev til Tosca, og han mindes deres lykkeligste timer sammen.

Tosca kommer uventet på besøg med de gode nyheder, og de glæder sig til et nyt liv sammen, langt væk fra Rom. Hun beder sin elskede om at spille rigtig død, når han henrettes med løst krudt.

Sådan går det ikke, selv om Cavaradossi træder selvsikkert frem foran soldaterne med deres hævede geværer. Da skuddene lyder, falder han livløs om.

Forfærdet prøver Tosca at stikke af fra vagterne, der nu har opdaget Scarpias livløse krop, og hun kaster sig ud fra Engelsborgs mure med råbet "O Scarpia, avanti a Dio!" - "Oh, Scarpia, foran Gud".

- slut -

-syl