Rigoletto er en omskrivning af Victor Hugo´s skuespil
"Le roi s’amuse"
- "Kongen morer sig" fra 1832.

Rigoletto havde premiere i Venedig i 1851.

Efter at den østrigske censur havde grebet ind, måtte Verdi og librettisten Piave omskrive operaen.



Derfor er det ikke en konge, men en navnløs hertug, der er kvindeforføren i operaen.

I Rigoletto er det for en gangs skyld tenoren, der er skurken.

Handlingen i operaen Rigoletto finder sted i hertugbyen Mantova i 1500-tallet.

1. akt - 1. scene

Der er fest i hertugpaladset, og den elskovs-syge hertug beretter om en ukendt skønhed, han har set i kirken, inden han begynder at gøre kur til en grevinde, mens hendes mand ser hjælpeløst til.

Den pukkelryggede hofnar Rigoletto gør nar af greven, der går efter hertugen og sin kone.



Siden foreslår Rigoletto, at hertugen "skiller" sig af med greven, for at få frit spil med konen. Greven og de andre hoffolk er irriterede over Rigolettos bemærkninger, men nu forstyrres festen af en anden greve - Monterone, der anklager hertugen for at have bortført og vanæret hans datter.

Rigoletto svarer ham hånligt på hertugens vegne.
Monterone bliver dybt fornærmet og forbander såvel hertugen som Rigoletto, hvilket tydeligvis ryster Rigoletto.
Greven føres bort i lænker.


1. akt. - 2. scene

Rigolettos hus

På vejen hjem møder Rigoletto lejemorderen Sparafucile, der tilbyder ham sine tjenester.
Rigoletto er ikke interesseret, men udspørger dog lejemorderen

Rigoletto har selv en datter, som han gør alt for at beskytte mod de pigeglade mænd i byen.

Gilda får dog lov til at gå i kirke om søndagen, og her har hun naturligvis set en ung mand, som hun har forelsket sig i.

Den unge mand, som Gilda har kastet sine øjne på er ingen anden end hertugen i forklædning, og hertugen gengælder hendes interesse.

Han sniger sig i sin forklædning ind til Gilda, lader som om han er en fattig men ærlig ungersvend, og erklærer hende sin kærlighed.

Udenfor er hertugens mænd samlede for at hævne Rigolottos syrlige bemærkninger, og i den tro, at de bortfører hofnarrens elskerinde som hævn, bliver Gilda bortført.


2. akt

Hertugpaladset

Hertugen opdager, at hans mænd har bortført Gilda, og han skynder sig til hende, og giver besked om, at han ikke vil forstyrres resten af natten.

Rigoletto er i mellemtiden kommet op på paladset, og han forstår, at Gilda er i hænderne på den elskovssyge hertug.

Han trygler mændene ved hoffet om at hjælpe ham med at befri datteren, men de tror, Gilda er Rigolettos elskerinde.

Gilda kommer ind, og erklærer, at hun stadig elsker hertugen, men Rigolotto sværger at hævne den tabte dyd.


3. akt

En kro udenfor bymuren

Rigoletto og Gilda kigger gennem et hul i muren til Sparfuciles kro, for at Gilda kan forstå, at hertugen er en troløs sjæl.

Hertugen synger om kvinders ustadighed, og begynder at lægge an på Sparafuciles søster Maddalena.

Rigolotto sender Gilda til Verona, og betaler Sparafucile halvdelen af den aftalte sum for mordet på hertugen.

Hertugen er gået i seng, og Maddalena, der er blevet forelsket i ham beder ham om at forlade kroen, men det vil han ikke.

Maddalene beder broren om ikke at myrde hertugen, og Sparafucile lover, at hvis en fremmed banker på døren inden midnat, vil han myrde den fremmede i stedet for, vel vidende, at der er en storm på vej, og at ingen begiver sig ud i det vejr.

Den samtale overhører Gilda, der ikke har fulgt farens ordre om at rejse til Verona, og hun beslutter at ofre sit liv for hertugen, som hun stadig elsker.

Hun banker på døren, og bliver myrdet i hans sted.

Da Rigoletto ved midnat kommer for at hente liget, forslår morderen, at de straks kaster sækken i floden, men Rigoletto vil nyde sin hævn.

Da han slæber afsted med sækken hører han dog pludselig hertugens sang, og mens han flår sækken op, oplyses Gildas ansigt af et lyn.

Gilda kommer til bevidstshed et kort øjeblik, og beder om tilgivelse, inden hun dør.

Grev Monterones forbandelse er dermed gået i opfyldelse.

-syl