|
Bajadser
de vigtigste personer
Canio/Paggliaccio i pantomimen (tenor)
Nedda/Columbina i pantomimen (sopran)
Silvio (bariton)
Tonio/ Taddeo i pantomimen (bariton)
Peppe/Harlekin
i pantomimen (tenor) |
Bajadser (italiensk origiginaltitel: I
Pagliacci) er en opera af Leoncavallo, komponeret i 1892. Handlingen udspiller
sig i Calabrien > i år 1865.
Skændtes med Puccini om "La
Bohéme"
Ruggiero Leoncavallo (1857
- 1919) blev verdensberømt med operaen "I Pagliacci" (Bajadser),
som han komponerede i 1892. I foråret 1892 mødtes Puccini og Leoncavallo
i den lille schweiziske landsby Vacallo. Leoncavallo tilbød Puccini en tekst
som han havde skrevet efter Henri Murgers roman Scènes de la Vie de Bohème, men
Puccini afslog tilbuddet.
Året efter mødtes de to ved et selskab, hvor Puccini fortalte
Leoncavallo, at han var i gang med at komponere en opera over Murgers roman.
Leoncavallo blev rasende, for han var selv i gang med at komponere en opera over
samme roman.
Puccinis udgave blev en stor succes, mens Leoncavallos "Bohéme"
nærmest var dødsdømt på forhånd og knapt er spillet siden.
| Når
dramaet bliver til virklighed
I ’Bajadser’ rejser en lille
gøglertrup med ægteparret rundt for at opføre et kærlighedsdrama, som pludselig
bliver til virkelighed.
Prologus fortæller, at det vi nu skal overvære
ikke er et maskespil med falske tårer, men en sandfærdig beretning.
Folk
er samlet på torvet, og tager imod imod bajadserne - i pagliacci - som er en gøglertrup,
der skal give forestilling i byen.
Canio er truppens leder, og aftenens
forestilling handler om, hvordan Bajads overrasker sin kone i soveværelset med
en smuk ung mand, og dermed bliver gjort til grin.
Tonio, kompagniets
krøbling, har et godt øje til Nedda, Canios unge kone. Canio advarer
Nedda om kun at være ham utro på scenen.
Byens borgere skal til
vesper, men forinden hjælper de med at stille scenen op. Nedda bliver alene
tilbage. Hun betragter himlens fugle og misunder dem deres frihed. Tonio finder
Nedda alene og erklærer hende sin kærlighed, men hun afviser ham.
Tonio
accepterer ikke at blive afvist og overfalder hende. Nedda forsvarer sig og
slår ham med en pisk. Tonio sværger, at hun skal komme til at bøde for sin
handling. Nedda opsøges af Silvio, som i nogen tid hemmeligt har besøgt hende.
Nedda er ængstelig fordi han opsøger hende så åbenlyst, men Silvio forklarer,
at han har set Tonio, Canio og kompagniets tredje mand, Peppe, drikke på kroen.
Nedda fortæller om episoden med Tonio, og Silvio forsøger at overtale
hende til at flygte med sig samme nat efter forestillingen. Tonio har hørt
en del af samtalen mellem Silvio og Nedda. Han henter Canio, og de to ser
Nedda tale med en, men i mørket kan de ikke se, hvem det er.
Silvio flygter
og Canio truer med at dræbe Nedda, men først når hun har røbet mandens navn.
Peppe
kommer til, og får kølet gemytterne så meget, at man kan forberede sig til aftenens
forestilling. Canio bliver alene tilbage.
Han er fortvivlet over bajadsens
skæbne - han må le, selv om hjertet bløder! Forestillingen skal begynde.
Columbine,
spillet af Nedda, venter på sin elskede Harlekin, spillet af Peppe. I stedet
kommer Taddeo, spillet af Tonio, og gør kur til Columbine.
Hun afviser
ham, og mens Harlekin synger en serenade kommer Columbines mand, Bajads, spillet
af Canio, hjem.
Han hører Columbines afskedsord til Harlekin, de samme
som Nedda sagde til Silvio.
Canio kan ikke holde spillet gående, og truer
Nedda med sin dolk til at røbe, hvem hendes elsker er.
For sent bliver
det klart for publikum, at Canio raseri er virkeligt, og ikke en del af forestillingen.
Inden Canio jager sin kniv i Nedda råber hun Silvios navn.
Silvio
har overværet forestillingen og styrter frem, men dolkes også af Canio.
-syl
|