Opera - Klassisk musik

Januar 2011

Bookmark and Share
Slipsetvang i Scala Operaen

Sommer 2007: De kontrollerer ikke altid slipset
- men hav det alligevel med, hvis du skulle rende ind i en emsig kontrollør...


Ordbog:
Slips = cravatta
Abito scuro = mørkt jakkesæt


Klik for store Scala-foto







Scala 2005 med det nye scentårn og elipsen (t.v.)
bag den nyklassiske bygning

Artikel fra februar 2007

Scala-chefen Stéphane Lissner har genindført en regel, der har været lagt på is i flere år:

Fremover skal herrer bære slips, når de går i Scala Operaen i Milano - og til premiere-aftenener er "mørkt tøj" også fra nu af obligatorisk.


I byen, hvor den mandlige modemesse netop har vist designernes nyeste påfund - deriblandt sølvfarvede jakkesæt - har Lisnners påbud naturligvis straks skabt stor debat.

Dirrigenten Riccardo Chailly mener på den ene side, at sober klassisk påklædning hører sig til på Scala, mens nobelpristageren Dario Fo >> kalder påbuddet for diskriminerende.

- Scala foretrækker åbnebart at tilskuerne ser ens ud og tilhører en bestemt klasse. Det er en form for diskrimination, siger Fo syrligt.



Også kvinderne kaldes "til orden" med det nye dekret: de skal fremover bære "tøj, der svarer til teatrets status".

Milanos kulturborgmester - kunstkritikkeren Vittorio Sgarbi - har straks taget bolden op og fyret en bredside af mod turisternes påklædning, der i følge ham åbenbart er det største problem i Milano:

- Man burde tvinge turister til at klæde sig anstændigt, når de besøger monumenter, og det gælder også for teatre.

Den tidligere Scala chef Carlo Fontana erklærer sig enig, og minder om teatermanden Paolo Grassi´s ord om at "Lenin lavede revolution iført jakke, slips og vest".

"Turistpåklædning" frabedes i Scala Operaen


-syl


Copyright © 2007-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano