Opera - Klassisk musik

Januar 2011

Bookmark and Share

Scala Operaen bliver som ny -
eller rettere som gammel!


En aften i den "nye" Scala Opera >>


Scala-album -
klik for store foto


Lysekronen er
stadig pakket ind








Logerne forgyldes -
men ikke for meget







Stilladserne kommer
snart ned - så tilskuernes stole kan komme op



Der bliver terracotta-gulv
i logerne



..og venetiansk gulv på gangen


Scala Museet
er fra december 2004 tilbage i operaen.
Læs mere >>


Museet har over 230.000 besøgende om året, og blev indivet i 1913.
Museets bibliotek indeholder over 140.000 librettoér, bøger og illustrationer.

Scala operaen har 812 fastnsatte og ca. 115 deltidsansatte.

Scala orkestret
består af 135 musikere, koret af 105 sangere, balletten af 80 personer.

Artikel fra juni 2004

Pris


Det er Milano kommune, der står for renoveringen og restaureringen af Scala Operaen, og det kommer til at koste 55,8 mio. euro at forny verdens kendeste opera-teater.

Tid

Scala lukkede 31.12.2001 (Og genåbnede efter planen den 7.12.2004, red).



Om- og nybygningerne begyndte den 4. juli 2002, og det er stadig planen, at operaen er klar til sæson-åbningen på Milanos helgendag den 7.12.2004.

Sandsynligvis er det dog kun sæsonåbningen, der kommer til at foregå på Scala, mens en del af resten af sæsonen stadig vil foregå på det Arcimboldi-teateret.

Moderne teknologi


Regler om brandtilsyn, men også et presserende behov for at installere moderne teknologi og flere scener var baggrunden for total-renoveringen af operaen.

Faktisk bad tilsynet med operaen om en renovering allerede i 1990, så operaen var "ny" til markeringen af 100-året for Verdis død.

Men sådan gik det ikke.

Først i 2001 blev projektet til renoveringen godkendt af Milano kommune.

Bag scenen har man på et år bygget et helt nyt scenetårn - 38 meter højt og 18 meter dybt - her er hele ti etager over og under jorden, og afprøvningen af de nye scenemaskiner fra Udine begyndte i juli 2004.

Mod tidligere 700 kvadratmeter får operaen nu 1.600 kvm bag scenen at gøre godt med.

Der er også blevet plads til 6 prøvesale.

For tilskuerne betyder renoveringen
et farvel til stå-pladserne, men der vil stadig være plads til 2.800 tilskuere, som i de nye stole ikke længere får brug for en papir-libretto - man kan fremover følge med i forestillingen på et display indbygget i stolen.


... "gamle" gulve

Ikke alt bliver nyt.

En del af restaureringen bringer noget af Scala tilbage til den oprindelige operas udseende.

Gulvene i logerne er i det "nye" Scala lavet af terracotta, og også i gangene bag logerne er de røde løbere fjernet, så man har den originale gulvbelægning.

I følge eksperterne vil det forbedre akustikken væsentlige i Scala.

Alle gyldudsmykningerne er blevet fornyet, men er blevet malet op, så de fremstår som med "gammlem" forgyldning - ellers ville det blive for meget, fortæller restauratørerne.

Kun den gyldne udsmykning over scenen er "blæst" op - der er nemlig tale om en moderne udsmykning fra 1900-tallet.
"Original" er i øvrigt en eufemisme i forhold til Scala:

Operaen blev indviet i 1778, men blev faktisk total-skadet under de allieredes bombardementer af Milano i august 1943 under 2. Verdenskrig.

Akustikken skulle også nyde godt af, at alle murbrokker og rester af gamle Scala efter 2. Verdenskrig blot blev begravet under operaen.
Det affald er nu fjernet, og hullet fyldt op - først med cement og derefter med flere lag bestående bl.a. af PVC, marmorpulver, gips, træspåner og gummigranulat!

Det er den spanske akustik-ekspert Higini Arau, der har haft ansvaret for denne ikke uvæsentlige del af renoveringen.

...og gammel farve på facaden


Den lidt tamme grå-gullige farve, som Scala Operaen blev forsynet med ved facaderenoveringen før total-renoveringen begyndte, bliver der dog ikke ændret ved.

Den er nemlig i følge eksperterne så tæt på den originale, som arkitekten Piermarini udstyrede bygningen med.

Mens den glade gule farve, som operaen tidligere havde, blot har været et moderne mellemspil.

Den røde damask i logerne bliver der heller ikke pillet ved.

Fire scener
- flere og kortere forestillinger


Et af Scala´s store problemer de seneste år har været, at det ikke har været muligt at vise så så mange operaer, balletter og koncerter, som Scala Fonden godt kunne tænke sig.

Med den nye teknologi, og ikke mindst med fire scener, som der kan skiftes med, skulle det problem blive mindre.

Scala lover 120 årlige operaforstillinger mod tidligere 90, og lover også kortere pauser i de forestillinger, der kræver mange sceneskift.

Antallet af balletter forbliver stabilt med omkring 50 årlige forestillinger, mens det er hensigten af øge antallet af koncerter.

Scala er også blevet udstyret med et klima-anlæg (air-condition giver sangerne stemmeproblemer!), 600 km nye el-kabler, og en strømforsyning, der er en større landsby værdig.

Arcimboldi bliver Scala 2

Kombineret med Arcimboldi-teatret bliver der også flere forestillinger i Scala-regi.

"Erstatnings-teatret", som Scala har brugt de seneste 2 år bliver fremover teatrets anden-scene.

Flere forestillinger på Scala og kombinationen med Arcimboldi skulle gøre det nemmere for udlændinge at opleve Milanos opera-, koncert- og ballettilbud.

Man taler også om et week-end abbonnement med f.eks. 4 operaer og en ballet fordelt på de to teatre.

Heftig debat

Restaureringen af Scala Operaen har i den grad bragt sindene i kog hos Milanos opera-fan, kommunen og hvem, der ellers synes, de har været forpligtiget til at have en mening om Scala.

Operavennerne har efterhånden affundet sig med, at ståpladserne i de øverste loger er en saga.

Andre mener, man skulle have beholdt de røde tæpper og løbere på tilskuer-pladserne.

Andre klager over, at det stadig ikke er besluttet, om Museet skal tilbage i operaen, og hvad med den klassiske Biffi-restaurant, hvis lokaler i den nuværende plan går til oparaens administration?

Den seneste polimik har handlet om dørene ind til logerne.
Man ville skifte dem ud - men nej, det ville en gruppe operavenner og politikkere ikke høre tale om.

De pågældene døre er hverken pæne eller i særlig god kvalitet, noterede jeg under mit besøg på byggepladsen, men sådan er vi så forskellige.

Oppositionen i byrådet har også gentagne gange klaget over manglende information om arbejdet.

Skarpt bevogtet byggeplads

Byggepladsen har faktisk været hermetisk lukket - også for byrådsmedlemmerne i Milano.

Så lukket, at mange har fået mistanke om, at renoveringen ikke skrider frem som planlagt.

Men det afviser Milanos viceborgmester Riccardo De Corato katagorisk.

Da han viste os udenlandske journalister rundt på byggepladsen i begylsen af juli, var den ingen grænser for hans stolthed og den efter italienske forhold lynhurtige renovering, og han tvivler ikke på, at Scala er klar til den traditionelle sæson-åbning den 7. december.
(Og det var operaen faktisk også, red. - 12.2004)

-syl

Retur til
Kultur <<


Retur til
Scala <<


Retur til
Milano <<

Opera-artikler
Opera-synopser >>

Arcimboldi teatret >>

Giuseppe Verdi >>

Fandyrkelse af Verdi >>

Slut med ståpladser >>

Opera og violiner stammer
fra Cremona >>


Violin Museum med
Stradivari's mesterværker >>


Festivaller >>
- opera, dans, og musik


Link


Scalas hjemmeside >>


La Scala Bookstore >>


Følg restaureringen
af La Scala online >>



Fra 1997 har Scala været en "Ente Autonomi"
- en selvejende institution styret af en fond under opsyn.

Scala er finianseret med offentlige midler og private sponsoreringer.



De forskellige værksteder og laboratorier

ved Scala-Operaen fik allerede i 2001 nye store lokaler til deres dispotion på et gammelt fabriksanlæg - Ansaldo.

Skræddere, scenografer og andre har dér 20.000 kvm til rådighed, og i magasinerne er der plads til de over 45.000 Scala-kostumer.


Copyright © 2001-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano