Klik for store foto


Scala
2005 med det nye scentårn og elipsen (t.v.) bag den nyklassiske bygning

En
aften i Scala

Verdis
navn blev også brugt som grafitti af dem, der var tilhængere af
et samlet Italien under Savoia-kongen fra Piemonte regionen. Man skrev "Viva
Verdi", og det blev tydet som et "leve" for kongen: V for
Vittorio E for Emanuele R for Re (konge) D for di I for Italia Oversat:
Leve Emanuele Konge af Italien.
Operasæsonen
begynder den 7. december Denne dag er Milanos
helgendag - efter biskop Ambrogio fra 300-tallet.
Den
flyvende Hollænder af Wagner - 22.3.1988

 Anonio
Salieri - dirigent og komponist - dirigerede, da Scala åbnede
den 3.8.1778
 Salieri´s
silhouette |
1776
Milano
er under østrigsk herredømme, da "Teatro Regio Ducale"
fra 1598 natten til den 26. februar 1776 brænder ned.
Det gamle teater
befandt sig i den vestlige fløj af "Palazzo
Reale" >> til højre for Milanos imponerende domkirke
>>, men man beslutter snart, at et nyt teater IKKE skal placeres der.
Den
2. marts udnævner den østrigske kejserindes statholder Firmian en
komité på tre personer, der skal stå for konstruktionen af
byens nye teater. De tre kommer fra den gruppe ejere af loger, der ved
branden blev "hjemløse".
Datidens teatre var ofte ejede
(og sponsorerede) af de adelige og borgerskabet, der havde deres private loger
i teatrene.
Man beslutter at bygge på ruinerne af en kirke fra 1381-
Santa Maria della Scala - opkaldt efter Visconti-hertugen Bernabós hustru
fra den magtfulde hertug-familie fra Verona.
Arkitekten bag det nye teater
er Giuseppe Piermarini, der kom til Milano 1769, og blandt andet stod for
udformningen af Palazzo Reale for de østrigske herskere.
Piermarini
regnes i dag for den vigtigste Neoklassiske arkitekt i Lombardiet.
Piermarinis
tegninger til det nye teater var færdige og blev stemplet af notaren allerede
den 14. september 1776.
Granit og en klar stenart kaldet for Viggiú
var de vigtigste byggematerialer til det nye teater. Det nye teater skulle
ikke være af træ, var man enige om. Man frygtede nemlig brandfaren
mere end noget andet.
1778
Den 3. august
1778 indvies det nye teater. Den østrigske ærkerhertug
Ferdinando og hans kone er blandt premieregæsterne.
Teatrets navn
er "Nuovo Regio Ducal Teatro alla Scala", og Antonio Salieri dirigerer
sin opera "Europa Riconosciuta" - der den 7. december 2004 "gen-indiver"
det "nye Scala efter restaureringen >>.
Sammen med operaen opføres to balleter "Pafio e Mirra",
samt "Apollo Placato".
Den første sæson var kun
to måneder, men mellem 1778 og 1789 opføres 70 operaer i den
nye "teater-maskine", som man omtalte teatret.
Blandt operaerne
var napoletanske "opera buffo" værker af Giovanni Paisiello
og Domenico Cimarosa - som "Barbereren fra Sevilla", der debuterede
på Scala i 1786.
1796
Den 15. maj indtager
Napoleon Boneparte midterlogen i teatret . Napoleon var af den mening,
at kultur også var en vigtig del af propagandaen, og det afspejler sig i
programmet i Napoleonstiden. Men det er også tiden for forestillinger
af den italienske komponist Gioachino Rossini.
Rossinis første
hustru, sopranen Isabella Colbran, var en af stjernerne i de år, sammen
med stemmer som Maria Teresa Belloc-Giorgi og tenoren Luigi Pacini.
Det
er også årene, hvor den barokke italienske ballet - "aktions
ballet" - indtroduceret af Gaspare Angiolino, bryder igennem.
1808
Det
musikalske forlag Ricordi grundlægges. Forlaget bestyres Scalas
arkiv fra 1825 og bliver i 1844 forlag for Verdi.
Salg af noder var en
ganske stor business før plader, bånd og cd´er var opfundet.
1812-1839
I
denne periode står Scala ofte i Rossinis tegn - ni af hans operaer
opføres i de år på teatret.
I 1822 debutetterer en anden
herre på Scala - Gaetano Donizetti (fra
Bergamo >>). Indtil 1959 opføres ligeledes ni af hans
værker på Scala
Vincenzo Bellini debutterer på
Scala i 1827 og indtil 1835 opføres syv af hans værker.
Stjernen
i disse år er Giuditta Pasta, der var den første Norma i Bellinis
opera af samme navn - og efter sigende Bellinis elskerinde.
Maria
Malibran var ligeledes et stort navn, indtil hun som kun 28-årig i 1936
omkom ved et styrt med en hest.
I disse år gæster solister
som Niccoló Paganini og Franz Liszt også Milano.
I
1824 er operaen i øvrigt ramme om uafhængigheds-demonstrationer.
Efter Napoleon kom Milano igen under østrigerne.
Da østrigerne
i 1824 arresterer greven Federico Confalionieri, holder det faste publikum sig
væk, eller demonstrerer ved at kaste med patriotiske løbesedler,
eller ved at klappe overdrevent, når der i operaerne var passager med noget,
der kunne tolkes som nationalistisk indhold.
1839-1883
Svær
begyndelse for "Svanen fra Busseto".
I 1839 debutterer Giuseppe
Verdi >> med "Oberto Conte di San Bonifacio".
En lovende
debut - men også begyndelsen til to hårde år for den debutterende
kompnist. Hans kone Margherita Barezzi og hans to børn dør,
og hans opera nummer to - "Un Giorno di Regno" - er en fiasko.
Deprimeret
vil Verdi helt holde op med at skrive operaer - men impressarioen Bartolomeo Merelli
overtaler ham til at skrive en ny opera:
Nabucco
>> opføre i 1842 med Giuseppina Strepponi, der efter
års skandaløst papirløst samliv siden bliver Verdi´s
anden hustru. Nabucco vises 65 aftenener - og "Vá Pensiero"
bliver et vaskeægte hit - og nationalisternes politiske hymne - læs
om fandyrkelsen af Verdi >>.
I
vore dage har partiet Lega Nord adopteret Vá Pensiero som nationalsang
for "deres" stat Padania (Po-slette-landet
>>).
I 1843 vises "I Lombardi alla prima Crociata". Imellemtiden
er balletten blevet "romantisk", og stjernen hedder Maria Taglioni.
Den
ene Verdi-opera efter den anden opføres i årene indtil 1953: med
"Giovanna d´Arco" bryder Verdi med Scala - og holder sig
væk fra Milano indtil 1869.
Han vender tilbage med en revideret udgave
af "La Forza del Destino" - Skæbnernes magt.
Men
først i 1887 - med "Otello" - har en Verdi-opera ur-premiere
igen på Scala.
Aida >>
uropføres i Cairo ved åbningen af Suez-kanalen. Aida opføres
i Milano 45 dage efter, den 8. februar 1872.
"Messa da Requim",
skrevet til digteren Alessandro Manzonis begravelse, opføres først
i San Marco kirken, men tre dage efter - den 25. maj 1874 - på Scala.
Udover
Strepponi er stjernerne i de år Teresa Stolz, Francesco Tamagno og Victor
Maurel, der var den første Falstaff i 1993.
I 1860
bliver Italien samlet, og nye folk kommer også til operaen.
Deriblandt
Arrigo Boito med "Mefistofele" i 1868.
Richard Wagner
debutterer på Scala med "Lohengrin" i 1873 - og her slår
der gnister mellem de aristokratiske Wagner-fans, og Verdis tilhængere af
den mere folkelige type opera.
I folkemunde er Wagner og Verdi fjender.
Men et brev, der i dag kan ses på Verdis
landsted ved Busetto >>, i anledning af Wagners død viser tværtimod
at Verdi både respekterede og beundrede den tyske kollega.
Ny
teknologi
I 1860 får Scala i øvrigt gaslamper istedet
for de farlige olielamper.
I 1883 er Scala også blandt de første
bygninger i Milano, hvor der bliver lagt elektricitet ind.
1884-1921
Den
5. februar 1887 uropføres Verdis "Otello", og librettisten
er Boito. Tenoren Francesco Tamagno, sopranen Romina Pantaleoni og barytonen
Victor Maurel er på scenen.
I 1893 uropføres Verdis komiske
opera "Falstaff" - og bliver dermed kronen på Verdis imponerende
musikalske livsværk.
Den 30. januar 1901 dør Verdi på
sit værelse på Grand Hotel et di Milano i Via Manzoni få hundrede
meter fra Scala. Borgerne i Milano har strøet halm på gaden for
ikke at forstyrre Maestro´ens dødsleje, og hans begravelse bliver
en folkelig begivenhed.
Toscanini dirigerer efter begravelsen en
mindekoncert for Verdi.
En del af arven efter Verdi gik til at grundlægge
et stadig eksisterende plejehjem for musikkere
>>, sangere og balletdansere, og i krypten under Casa di Riposo
ligger Verdi og Strepponi i dag begravet.
I 1891 opføres "Cavalleria
Rusticana" >> af Pietro Mascagni efter et drama af Verga.
Det bliver indledningen til "Verismo"-perioden, som Giacomo
Puccini også er en del af.
Han er dog ikke altid i publikums
gunst - "Madame Butterfly"
>> i 1904 bliver piftet ud af det kritiske Scala-publikum.
Hans
Turandot >> bliver først
opført i 1926 - efter komponistens død i 1924.
Wagner,
Richard Strauss og Claude Debussy er også på Scala-programmet
i disse år, og i 1907 får orkesteret mere plads - der graves ud for
at skabe en "harmonisk kasse" - en nyskabelse, der mødes med
kritik og satiriske tegninger. Scala har altid været genstand for
polimik ved enhver forandring af tingenes tilstand!
I 1920 overtager Arturo
Toscanini den kunstneriske ledelse af teateret.
1922-1945
I
mellemkrigsårene holder Scala en forholdsvis lav profil, og smittet af det
politiske regime >> spilles der
på nationale og traditionelle tangenter, samt på sikre kontemporære
kunstnere.
Nævnes kan Beniamino Gigli, Mafalda Favero, Toti Dal
Motne, Gilds Dalla Rizza og Aureliano Pertile.
Natten til den 16.
august 1943 bliver Scala ramt af de allieredes brandbomber, og først efter
2. Verdenskrigs afslutning påbegyndes genobygningen af teatret.
1945-1978
Scala bliver genopbygget i den oprindelige stil. Hvor man kan,
genbruger man det oprindelige materialer.
Dekorationerne laves på
baggrund af de originale tegninger, men man forstærket dog også den
"nye " opera med moderne byggematerialer og teknikker - blandt andet
et moderne udluftningssystem, og nye tidssvardende elektriske installationer overalt.
Den
11. maj 1946 dirigerer Arturo Toscanini i det genopbyggede teater,
og på scenen er blandt andre Renata Tebaldi
- operaens "Anti-Callas" >> - der døde i december 2004.
Toscanini
dirigerer Scalas orkester indtil 1957, og efterkrigsårene bliver en meget
glamuorøs periode for teatret. Maria Callas
>> debutterer i 1953 med Leonard Bernstein foran orkesteret,
og synger i 1954, mens Herbert von Karajan dirrigerer.
Luchino
Visconti laver ikke blot film i disse år, men instruerer også
tre operaer på Scala.
Sammen med andre kendte teaterfolk som Giorgio
Strehler, Franco Zeffirelli >>
og Luca Ronconi bidrager Visconti til, at teknik og scengrafi i disse år
får en fremtrædende plads blandt sangere og musikkere.
Efter
studenteroptøjerne i 1968 ændrer publikum sig også.
Der
kommer flere unge og flere fra arbejdsklassen i den fornemme opera, og mellem
1972 og 1977 er Paolo Rossi, der sammen med Strehler gundlagde Milanos
berømte "Piccolo Teatro" leder af operaen.
I 1972 bliver
Claudio Abbado orkesterleder, en plads han beholder indtil 1986. Med
ham bliver Rossini genopdaget - med de tre operaer "Barberen fra Sivigli",
"En italiener i Algeriet" og "Askepot", men også "Don
Carlo", "Simon Boccanegro" og "Macbeth" af Verdi opføres
i disse år.
Balletten har også kronede år, hvor de ubestridte
stjerner er Carla Fracci og Rudolf Nuryev.
Den 3. august 1978 fejrer
Scala sit 200-års jubilæum, der ligeledes fejres med en udstilling
om operaen på Palazzo Reale.
1978-2004
Riccardo
Muti debutterer på Scala i "Figaro´s brylluo"
i 1981.
Fra 1986 er han musikalsk leder, og med ham returnerer Verdi for
alvor på komponistens "hjemmebane".
Men også Mozarts
værker, Rossini >> ,
Puccini og ikke mindst Wagner bliver igen vist på Scala.
Fra 1982
har Scala udover operaen og balletten også sit eget symbfoni-orkester,
der ofte er på turnéer verden rundt
I 2000 går turen
til Japan, og i 2001 til Rumænien, Polen, Rusland og Spanien. Verdi-året
2001 afsluttedes den 7. december 2001 med Otello sunget af Placido Domingo.
Scala
lukker efter Verdi-året for at give plads til restaurering
>>, og ikke minst til konstruktion af nyt scenetårn, nye øvelokaler,
kontorer og administration.
Fra den 19.1.2002 til det nyrestaurerede Scala
i 2004 igen åbnede dørene til sæsonstart 7. december, spillede
Scala på det helt nye Arcimboldi teater
>> på Pirelli-fabrikkens gamle arealer i Milanos nordlige bydel.
En
aften i det nyrenoverede Scala - 14. april 2005 >> -syl |