Opera

2007
Bookmark and Share

Farvel til Pavarotti - torsdag 6. september 2007

Pavarotti og skatten

Som mange andre italienske stjerner - hvad enten der er tale om sportsudøvere eller kunstnere - havde Pavarotti i mange år residens udenfor Italien.

Pavarotti opholdt sig dog meget - og i følge det italienske skattevæsen FOR meget - i Italien.

Den 28. juli 2000 afleverede Pavarotti derfor en check på 25 milliarder lire - knap 100 millioner danske kroner - til den daværende skatteminister Ottaviano del Turco.

Han slap trods betalingen ikke for en retssag.
Sagen blev afsluttet med frifindelse ved appelretten i 2004.



Sagt om
Luciano Pavarotti:


“Da Pavarotti blev født, kyssede Gud hans stemmebånd."
Daniel Hicks, New York Times


“Tag du bare afsted, tá til Rom for at studere, hvad sangen angår er der tid nok."
Faderen Fernando Pavarotti


"En uforskammet knægt, der krævede at blive ledsaget til tandlæge, også når denne boede blot en gade fra hans hjem."
Manager Herbert Breslin

"Da Pavarotti sang i Central Park lyttede natergale og rotter også."
Blake Edwards

Artikel fra september 2007

Den 71-årige verdenstenor Luciano Pavarotti sov ind omgivet af sin hustru Nicoletta Mantovani og parrets datter kort før kloken seks torsdag den 6. september i sin villa syd for fødebyen Modena.

Pavarotti blev i sommeren 2006 operereret for kræft i bugspytkirtlen i New York.

Kræftsygdommen tvang tenoren væk fra både scenen og rampelyset i det hele taget.

Siden sidste sommer har Pavarotti ikke vist sig offentligt, og kun givet enkelte interviews til italienske og udenlandske medier.

I et af de få interviews fortalte sønnen af den syngende bager (Faderen bagte brød i den italienske hær) i Modena, at han ikke regnede med nogensinde at synge igen, og at han ingen lyst havde overhovedet til at høre sig selv synge.

Som dreng kunne Luciano godt finde på at hoppe op på familiens spisebord og udfolde sig i bedste belcanto-tradition efter gehør fra den musik, der stort set altid blev spillet i hjemmet.

Han studerede dog ikke musik, men blev derimod lærer - med speciale i gymnastik - og nåede at virke som lærer i to år i den italienske elementær-skole.

I fritiden synger han dog - først under kyndig veledning af Maestro Arrigo Pola og da denne rejser til Japan undervises han af Maestro Ettore Campogalliani.

I 1961 vinder Luciano sammen med faderen “Corale Rossini” ved Llangollen festivalen i Wales, og samme år vinder han den internationale "Achille Peri" konkurrence.

Sejren i den konkurrence baner samme år vejen for tenorens officielle debut i byen Reggio Emilia.

Gennembrud i New York


Pavarotti-manien og den internationale anerkendelse slår for alvor igennem på verdensplan den 17. februar 1972, da Pavarotti på Metropolitan synger i "La Fille du Régiment"
.

Den verdensomspændende folkelige popularitet derimod kom, da han sammen med de to de andre verdens-tenorer Placido Domingo og José Carreras i 90´erne gav flere koncerter under betengelse "Tre tenorer" med alle de kendte helte-arier fra de klassiske operaer.

Deres første optræden sammen var den 7. juli 1990 i forbindelse med Fodbold-VM i Italien, og begivenheden foregik på de romerske Caracalla-bade i Rom.



Pavarottis folkelige popularitet steg også med velgørenheds-koncerterne - Pavarotti and Friends >> - hvor rock- og popstjerner fra hele verden sang duetter med tenoren på Modenas centrale plads.

Den 10. og sidste udgave af Pavarotti and Friends foregik i 2003.



En skilsmisse og en skattesag med problemer

Pavarotti var ved sin død gift for anden gang med den mere end 30 år yngre Nicoletta Mantovani, der tidligere var hans privatsekretær.
Parret fik i 2003 tvillinger.
Den ene tvilling døde dog kort efter fødslen, og i stedet blev den nu fire-årige Alice "Big Lucianos" øjesten.

Fra første ægteskab med Adua Verona, som han mødte som 17-årig, havde Pavarotti tre døtre.

I hjembyen Modena i Emilia-Romagna regionen og i Italien i det hele taget, tilgav mange mennesker aldrig helt Pavarotti hverken skilsmissen fra Adua eller hans store skattesag, som du kan læse om til venstre.

-syl

Retur til
Opera <<


Artikler

2002:
"Fed mand synger ikke" >>

Links
Luciano Pavarotti.com >>

Pavarotti and Friends >>


Karrieren

Debut i Reggio Emilia


Pavarotti debutterer som Rodolfo i La Bohéme >> på Teatro Reggio Emilia >> den 29. april 1961


I 1965 debutterer han på La Scala >> i Milano i La Boheme >>, sammen med Mirella Freni og med Karaan som dirigent.

Rollen som Rodolfo i La Boheme bliver en slags varemærke i disse år for Pavarotti.

De andre store samtidige tenorer er Gobbi, Bergonzi og Corelli.

Trods successen mangler der ikke ubehagelige episoder i Pavarottis karriere.

I 1983 bliver han piftet ud af det kritiske Scala-publikum i Lucia di Lammermoor, og i Østrig er pressens dom, at han ikke egner sig til roller i Moarts værker.

- Men jeg er den første italiener, der har turdet prøve, var Big Lucianos svar på den kritik.

To år efter tilgiver Scalas publikum ham, da han synger en fantastisk Radames i Aida.

I 1986 går han gennem lydmuren i Peking - igen som Rodolfo i La Boheme - og 1987 er året, hvor et bredere publikum kan nyde hans stemme i Arena´en >> i Verona.


Ved VM i fodbold i Italien i 1990 ser "De tre tenorer" dagens lys, og op igennem 90´erne diskuteres Pavarottis optræden med kendte folkelige slagere heftigt blandt operafans.

Èn milliard ser de tre tenorer i tv.
Det skulle være en engangsforestilling, men succes forpligter, og de tre tenorer optræder flere gang.

I 90´erne bevæger Pavarotti sig stadig længere væk fra operaen.

Han engagerer sig i humanitært arbejde og giver store koncerter - som da 150.000 høre ham synge i regnvejr i Hyde Park, eller da en halv million i 1993 lytter til ham i Central Park i New York.

I samme periode underviser Pavarotti også unge tenorer.


Den sidste store opera-succes er i New York i 1996, mens han året efter samme sted kritiseres voldsomt for sin prastation i Maskeballet.


I 1997 - 30 år efter debutten i New York - optræder Pavarotti i Reggio Emilia, hvor han falder igennem, mens han synger "La Donna é mobile" i Rigoletto.

Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>