Motor-løbet
Mille Miglia blev gennemført første gang i 1927.
Start
og afslutning var i byen Brescia og strækningen var mellem 1615-1650 km
lang.
I 1957 blev løbet suspenderet på grund af mange
dramatiske ulykker.

|
Museet for det historiske motorløb Mille
Miglia - 1000 mil - blev indviet i november 2004, og befinder sig i et Benediktiner-kloster,
hvis historie begynder i år 1008.
Monastero della Fonte ligger
i Sant'Eufemia, der er en del af industribyen Brescia i Norditalien.
For
20 år siden opdagede man en samling på over 130.000 dokumenter fra
det historiske motorløb. Den samling er nu en del af det store museum,
der udover 21 racerbiler også giver eksempler på de syv forskellige
typer vejbelægning, bilerne blev udsat for i det oprindelige løb.
"Piloterne" - sådan kaldes racerkørere
på italiensk - har også doneret deres køretøj til samlingen.
Sports-journalisterne
har doneret de tunge "hakkebrædter" af skrivmaskiner, der
dengang rapporteredes fra, og i det hele taget er dette bilmuseum ikke bare biler.
-
Vores museum er et dynamisk museum, og ikke bare en garage for gamle biler, sagde
Giacomo Bontempi fra ACI (Italiensk FDM, red.), da museet den 10. november 2004
slog dørene op for publikum.
Og naturligvis kan man i dag også
teste sig selv som Mille Miglia pilot på en computer, der simulerer det
gamle løb.
Den moderne udgave af Mille Miglia er en mondæn
begivenhed for både vip´er og bilfirmaer
Hvert år
må arrangørerne af MilleMiglia sige nej til hundredvis af hold, der
gerne vil deltage i nutiden udgave af løbet, hvor det mere handler om at
vise sine smukke veteranbiler frem end om at have den hurtigste bil, sådan
som det var tilfældet mellem 1927 og 1957.
I de tre dage fra 6.
til 8. maj i 2004 deltog 375 hold fra 29 nationer, og der var 55 forskellige
bilmærker. I dag er der nemlig tid til både middage og overnatninger
på ruten - først i Ferrara og siden i Rom, og naturligvis også
til frokost undervejs...
Hele 41 gamle Ferrari, 13 Maserati, 12 sjældne
Mercedes, 8 BMW direkte fra fabrikkens egen samling, og 22 Bugatti deltog
i løbet i 2004, mens 500 ansøgninger blev afvist.
Løbet
er i dag en mondæn begivenhed, hvor vip´er som for eksempel fotografen
Oliviero Toscani og musikeren Lucio Dalla danner par i en Porsche
356 A fra 1956. Den italienske prins
Vittorio Emanuele di Savoia >> og Fabrizio Giugaro kører en Alfa
Romeo 1900 Super Sport, og Mika Hakkinen havde fruen med som "co-driver".
-syl
|
Retur til Museer << Bil-museer
>>
Retur til Turist <<
Retur til Wroouumm...<<
Motor-Valley
i Emilia-Romagna >>
Byguide
Brescia >>
Links
Museum
Mille Miglia >> -under konstruktion

Sankt Eufemia Klosteret Brescia Åben ti-sø 9-18 Entré
€ 10 Mille Miglia
i dag >> 
De tusind mil Brescia Ferrara Ravenna Foligno Spoleto Rom Firenze Bologna Brescia
|