Maj 2012

Bookmark and Share
To nye bøger om Italiens smukke "hjerter"

 


Maj 2012
Italiens hjerte

- mad og mennesker
af Lise Septimius Krogh
(349,95 kr. - 240 sider
Gyldendal
ISBN: 9788702114386
Udkommer 10. maj 2012)

En usædvanlig smuk og stemningsfuld kogebog for livsnydere, der har tabt deres hjerte til Italien, med udgangspunkt i den grønne region Umbrien >>.


Læs Lise Septimius Kroghs
egen beskrivelse af bogen
Italiens Hjerte >>



Gennem 12 reportager hos små passionerede fødevareproducenter får man et sanseligt indblik i landets suveræne råvarer og madtraditioner.

Bogen indeholder 80 opskrifter på regionale retter fra hele Italien, tilsat et moderne twist og et lille spor af Skandinavien.

Alle opskrifterne er fra
"Den umbriske ædedolk" >> - hvor kokkeparret Lisbeth Aller og Thomas Tviis huser overnattende gæster og ikke mindst afholder køkkenskoler.

April 2012
Omveje i Toscana
- 14 ture rundt til skjulte skatte

af Niels Bertelsen
(Underskoven - 295 kr. - 384 sider
ISBN: 978-87-92824-26-4)

- Jeg har altid selv savnet en guidebog om de mindre byer og landområderne i Toscana, fortæller Niels Bertelsen, der i over 35 år har rejst Toscana og resten af Italien tyndt. (Mange danske Italiens-fans kender Niels fra rejseforeningen www.italiensk-forum.dk >>. Niels udlejer også italienske ferieboliger på www.casa-mia.dk >>)

Bøger om de kendte kunstbyer Firenze, Siena, Pisa skorter det jo ikke på, men ellers er det meget begrænset, hvad der findes, og som går i dybden med hvad der er at se og opleve.

Jeg har valgt fire steder som udgangspunkter for fjorten udflugter. De fire steder jeg kender bedst, fordi jeg selv har boet der. De er samtidig fire forskellige virkeligheder, fra landsbyen (Celle sul Rigo) til landområdet (etruskerkysten), den lille provinsby (Cortona) og provinshovedbyen (Lucca).




Bogen er meget personlig, sådan at forstå, at jeg ikke nødvendigvis har valgt at omtale de trestjernede seværdigheder, men dem der har haft særlig betydning for mig - og som forhåbentlig også vil være af interesse for andre.

I de 14 turforslag fortælles om landet og folket, historien, kunsten, kulturen og arkitekturen, og her gås et spadestik dybere end normalt.

Niels Bertelsen har i flere perioder boet og opholdt sig i Italien, især Toscana og Rom, og har en stor kærlighed og et dybtgående kendskab til landet, som han gavmildt øser ud af.


-syl

Retur til
Bøger <<


Flere nyere bøger:

Vil du hellere til
Piemonte
i Norditalien? >>




op /\


Copyright © 2000 - 2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>