Løn nr. 13:
I december får mange italienske ansatte udbetalt en ekstra månedsløn. Den udgjorde i 2006 47 milliarder €.

Julespecialiteter

Mostarda - sennepssyltede frugter fra Cremona spises til jul med den friske crescenza-ost

Af en eller anden grund dækker man både skaldyr og hummere med et tykt lag gelatine, men de kan åbenbart lide det!




En grisefod fyldt med det fedeste svinekød hører også til julemaden


Nougat af forskellig slags:
Torrone hører også med
til julemaden >>

Italiensk salat er
"russisk" i Italien >>

Panettone-kagen i en gastronomisk udgave.
Et brød med samme form som kagen laves til sandwich

Tronchetto-kagen
ligner en gren

2 forslag til italienske jule-menuer >>

Når julekrybben >> har gjort sin pligt, og familien har deltaget i midnatsmessen er det hjem til et stykke julekage med boblevin >>.

Hvert efterår ansætter de store fabrikker på Po-sletten tusindvis af sæsonarbejdere, der kun beskæftiger sig med at lave millioner af Panettone og Pandoro >>, som de kendeste kager kaldes.
Pandoro betyder guldbrød, og er traditionelt kagen fra Verona-området.



Panettone stammer fra Milano, hvor en bagersvend, der lod en kage gære for længe kom til at opfinde den luftige sandkage, som Panettone er.

I Siena i Toscana spiser man et rundt, fladt krydret kage-brød, som hedder Panforte.

Andre søde sager, som er helt anderledes end i Danmark er den tørre klistrede mandel- sukker-, honning- nougatstang Torrone >> som blot er en af julens mange italienske "no-diet"-mad.

Efter det søde juleaften er det i seng, for næste dag skal familiens kok eller kokke tidligt op for at forberede den overdådige frokost den 25. december, som er julens højdepunkt.

Regionale specialiteter
Som i det daglige italienske køkken er også julekøkkenet forskelligt fra region til region, og nogen gange fra by til by.

En tradtionel italienske julefrokost den 25. december består dog typisk af et hav af forretter.

De såkaldte anti-pasti (det betyder "før måltidet") kan være grøntsager og svampe i olie, små tærter, pålæg af alle slags, pate'er, ansjoser, sardiner og fyldte oliven bare for at nævne noget af udvalget.

Efter disse himmerigsmundfulde er det tid til første første-ret.

Det er ofte en suppe med tortellini-pasta, som også kaldes Venus-navler i Bologna, hvor de stammer fra.

Derefter venter ovn-pastaen, lasagna'en >> eller parmiggiana'en >> (der er auberginer i lag med tomatsovs og ost, og det lyder lettere end det er!).

Måske en pastaret eller to mere med forskellige sugo'er (Det kalder man italienske pasta-sovse).

Så truer andenretterne, som er udvalg af kød.

Nogle får selvfølglig kalkun og and, men også perlehøne er meget brugt, samt svinekød i forskellige udgaver.

Kartofler og stegte grøntsager og en frisk salat er tilbehør.

Bagefter er der ost, dessert, frugt, nødder, figner og anden tørret frugt.

Og så igen et stykke julekage >> eller et stykke "torrone" - nougat >> mere - med mousserende vin eller dessertvin inden den lille espresso-kaffe forhåbentligt sammen med mavebitteren sætter lidt gang i det efterhånden noget overbelastede fordøjelses-system.

Det giver sig selv, at man må slappe af efter den kraftpræstation, som en julefrokost i familiens skød er, så derfor fjerner man først julepynt og træer på Hellig Tre Kongers dag - der i Italien også er Heksen Befanas dag >>.

Og derefter begynder man så næsten at frygte påskefrokosten >> i familiens skød, som byder på lige så voldsomme kulinariske udfordringer.

Og det var så den jul!

-syl