Oktober 2015



Mandelkager og Spumante er en typisk firma-julegave



Ingen jul uden kage >>
- her en Panetton fra Milano



Fed mad er også julemad i Italien - her er det Cotechino - en kogt pølse med svinekød...

De italienske juletraditioner ser på overfladen ud til at ligne de danske.
Gader og butikker pyntes også for tidligt hernede med lys, gran og glitter, og reklamer for gaver fylder både i tv og på byernes utallige plakatsøjler.
Men nedenunder er julen temmelig anderledes.

GAVER PÅ ANDRE DAGE
Mange ældre italienere husker stadig, at der i deres barndom ikke var gaver i julen.



Gaverne hørte til andre dage før og efter jul, hvor de velhavende familier gav hinanden gaver, mens de andre måtte nøjes med et stykke slik, fornuftigt tøj eller blot noget ekstra god mad.

I byen Bari i støvlehælen, hvor helgenen San Nicola, der har lagt navn til "Santa Claus" stammer fra, gav man hinanden gaver på hans helgendag i begyndelsen af december.

Andre steder, som i Verona, og visse steder i Syditalien, bruger man stadig at give hinanden gaver på Santa Lucias >> dag den 13. december.
Den hellige Lucia stammede fra Siracusa >> på Sicilien.

I Norditalien fyldte man børnenes sokker med søde sager på Hellige Tre Kongers dag den 6. januar.

Hernede hedder den dag "Hekse-dagen", og til de børn, der havde været slemme puttede "Befana'en" >> sorte kulstykker i sokkerne.

I dag putter forældrene sorte sukker-kulstykker i sokkerne på hekse-dagen, mens det store moderne gave-orgie foregår enten juleaften, eller mere normalt om morgenen eller efter familiefrokosten den 25. december.
Og så til bords - julespecialiteter >>

MIDNATSGUDSTJENESTE
Italienerne danser normalt ikke om juletræ, og julegudstjenesten foregår ved midnat den 24. december. Ofte transmitterer dansk tv midnatsgudstjenesten fra Peterskirken i Rom.

Den 24. december er faktisk en helt normal stresset decemberdag i Italien
.
Det er meget mærkeligt, at man kan handle i supermarkedet indtil klokken ni juleaften!

Men efter italiensk tradition, og da vist nok også hos os, fødes Jesus jo julenat, så der er jo ingen grund til hverken fest eller fridage før den 25. december, vel?

I julekrybberne er Jesusbarnet faktisk dækket til, indtil man kommer hjem fra messe julenat, for inden var han jo ikke født!
Læs mere om traditionen med julekrybber >>



INGEN VILDE JULEFROKOSTER
Italienerne holder heller ikke julefrokoster som vi er vant til.
Derimod fejrer man ofte julen på sin arbejdsplads med et plas perlende spumate og en stykke af en af de mange julekager >>.

Spumante og julekage er iøvrigt også den traditionelle jule-firmagave.

Mange virksomheder inviterer også på en middag inden juleferien, men det går næppe vildt for sig.

Italienerne drikker sig meget sjældent fulde, og selv efter over 20 år i Italien har jeg endnu ikke hørt om skandaler ved nogen firma-juleafslutninger.

-syl


Copyright © 2001-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano