Havepris

2004

Bookmark and Share

Stor italiensk havepris til et stykke dansk natur

Kongenshus Mindepark er historien om hedens natur, kultur og opdyrkning, og det største nuværende hede-areal i Danmark.

Foto fra
Kongenshus Mindepark




Reklamekampagne


Præmien er i praksis, at Benetton Fonden udfører en kampagne for det valgte sted.
Fondens brochure og reklamemateriale om Kongenshus Mindepark præsenteres på Benetton Fondens hovedsæde i byen Treviso >> den 8 maj 2004.

Artikel fra april 2004

Den Internationale Carlo Scarpa Havepris blev den 23. marts 2004 tildelt den danske hede, nærmere bestemt Kongenshus Mindepark.


- Vi kunne ganske simpelt ikke forbigå Danmark længere, sagde priskomiteens koordinator Domenico Luciani, om en af grundene til at give den fine pris til et stykke hede i Jylland, der er ukendt for langt de fleste italinerne og sikkert også for utroligt mange danskere.

Det er 15. gang prisen, der sponsoreres af Benetton Fonden for Forskning, uddeles, og prisen er tidligere gået til områder i blandt andet Sverige, Brasilien, Romænien, Portugal, Spanien, Italien og Tyskland.

Scarpa-prisen er opkaldt efter Carlo Scarpa (1906-1978), som havde sit virke som skaber af landskaber i den del af Nord-Øst Italien, hvor Benetton-familien stammer fra, og er ikke en pris for have-arkitekter, understregede professor Luciani i sin tale ved prisuddelingen.

- Havekunst er ikke havearkitektur, undstregede han, og roste den danske uddannelse af havekunstnere på Kunstakademiet i København.

Bønderne købte heden

Det, der har fanget komiteens interesse for Kongenhus Mindepark, er den kringlede historie om den danske hedes forvandling til landbrugsjord, og om hedebøndernes sammenslutning for at købe resterne af heden, så det landskab, som det havde arbejdet for at ændre til landbrugsjord, fortsat kunne eksistere i den tidligere form.

Landskaber forandrer sig altid
Scarpa-komiteen taler dog ikke om at bevare det oprindelige landskab.
Deres landskabsfilosofi er, at landskaber altid er i stadig forandring, og at der som i Kongenhus Mindepark er brug for menneskelig indgriben for at bibeholde en bestemt type landskab.
Den opgave, mener komiteen, er gennemført perfekt i Kongenshus Mindepark, der åbnede i 1953, og stadig i dag bevarer den del af den danske naturhistorie, som heden var indtil midten af 1850´erne.

Posthum anerkendelse
Prisen er også en posthum anderkendelse til de danske bagmænd for Kongenshus Mindepark - landskabsarkitekten Carl Theodor Sørensen (1893-1979) og arkitekten Hans Georg Skovgaard (1898-1969) - som efter komiteens mening har udført et strålende arbejde, hvor natur og mytologi spiller sammen i den lange "gang" i parken ned til samlingspladsen, hvor sten med indskrifter fra de byer og samfund, der opstod som følge af hedens forvandling til agerland følger den besøgende ned til samlingspladsen.

Med i priskomiteen er den pensionerede svenske, men dansk bosiddende landskabsarkitekt professor Sven-Ingvar Andersson.

-syl

Retur til
Haver i Italien <<


Retur til
Arkitektur <<



Links
Premiens hjemmeside >>

Kongenhus Mindepark >>


Kunstakademiets Arkitektskole, Kbh. >>


Danske Landskabsarkitetker >>



Copyright © 2000-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano