Peggy Guggenheim blev født i New York den 26. august 1898 som Marguerite Guggenheim, og var datter af Benjamin Guggenheim (bror til den stenrige Solomon Guggenheim) og Florette Seligman.

Da Peggy døde i 1979 var det efter et ekstraordinært og ekstravagant liv i kunstens tegn.

Familiens penge stammede både fra faderens schweitziske forældre - der havde tjent deres formue på minedrift - og fra moderens familie, der var en kendt amerikansk bankfamilie.
Faderen omkom i øvrigt, da Titanic sank i 1912.



Trods familiens "forgyldte" aner, var Peggy ikke blandt de rigeste "Guggenheimere".


Udsigten over Canal Grande fra Peggys museum

Peggy forklarede selv, at hendes forkærlighed for unge ukendte kunstnere også skyldtes, hun ikke havde råd til at anskaffe sig klassiskere.

Peggy flyttede i 1921 til Europa, hvor hun blev en del af boheme- og kunstnermiljøet i 1930´ernes Paris, hvor hun via Gertrude Stein blev introduceret for f.eks. forfatteren Ernest Hemingway og maleren Max Ernst, der blev hendes ægtemand nummer to fra 1941 til 1946.

Ægtemand nummer et var Laurence Vail som hun blev gift med i 1922.
Han beskrev siden deres ægteskab i en roman, der hed "Murder!".

Om den sagde Peggy siden, at den var en slags satire over deres samliv,.
Og at selv om den var sjov, så var hun alligevel blevet fornærmet over de ting, eks-manden skrev om hende.

Peggy forlod Vail i 1928, da hun forelskede sig i den engelske John Holm - en mand om hvem hun siden sagde
- Han var den mest bemærkelsesværdige mand, jeg nogensinde mødte!
Holm døde i 1934.

Det var på den tid hun sad model for Man Ray, og blev gode venner med Constantin Brancusi, Djuna Barnes og Marcel Duchamp.


Alfred Courmes portræt af Peggy er fra 1926

Peggy er meget optaget af moderne kunst og åbner sit første galleri i 1938 - "Guggenheim Jeune" - i London, hvor hun blandt andre udstiller Picasso, Brancusi, Magritte og Mirò.

Det er i disse år, hun grundlægger sin enorme kunstsamling.
Under Anden Verdenskrig vender Peggy tilbage til USA og åbner i 1942 galleriet "Art of This Century" i New York, som bliver et samlingssted for malere som Jackson Pollock, Mark Rothko og De Kooning.

Til den første fernisering på galleriet mødte Peggy op med to forskellige øreringe:

»Jeg bar én ørering af af Tanguy og én af Calder for at demonstrere min upartiskhed mellem den surrealistiske og den abstrakte kunst...«.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning vender Peggy tilbage til Europa, hvor hun forelsker sig i Venedig og køber Palazzo Venier dei Leoni på Canal Grande.


Paladset i dag - og den originale model

Palazzo Venier dei Leoni (Leoni = løver, og henviser til skulturerne af hvid granit fra Istria på fascaden) ligner noget helt moderne, men er faktisk et ufærdigt værk fra 1700-tallet, der skulle have været i flere etager.

Peggy på arbejde

I løbet af 1940´erne transporterer Peggy hele sin kunstsamling til Venedig, hvor mange skulpturer får plads i den fantstisk flotte have foran og bagved Palazo Venier.

I 1948 bliver Peggys private samling for første gang udstillet.
Det sker på den Græske Pavillon under Venedig Biennalen >>

I 1949 viser Peggy sine skulpturer frem i haven ved paladset på Canal Grande, og i 1969 inviterer onklen Solomon Guggenheim hendes samling til New York.

Ved den lejlighed beslutter Peggy at donere både samlingen og paladset i Venedig til Guggenheim-fonden efter sin død.

Året efter Peggys død i 1979 åbner paladset som museum for moderne kunst.

Peggys aske er placeret i et hjørne af haven, hvor hendes elskede hunde også er begravede.



Peggy med byens engel:


-syl