De Chiricos "Mystiske bade" er belvet renoverede og kan besøges lørdag og søndage i Milanos Sempione-park >>

Aritekturens muse
- forgyldt bronzestatue (1970)


Selvportræt ( 1943 )



Isabella ( 1942 )

Artikel fra februar 2008

Moderen var en adelige dame fra Genova, og faderen arbejdede med jernbanelinjen Athen-Salonicco, da Giorgio de Chirico kom til verden i 1888 i den græske by Volos.


"Dobbelt selvportræt" ( ca. 1920 )

I 1899 flytter familien til Athen, hvor Giorgio mellem 1903 og 1906 studerer kunst på det politekniske universitet under den tyske professort Jacobidis.

Giorgio arbejder specielt med sort/hvide tegninger og med klassiske græske og romerske skulpturer, men studierne afbrydes, fordi faderen dør i 1905.

I august 1906 flytter familien.
Inden de slår sig ned i Munchen rejser moderen, Giorgio og broderen dog rundt og ser på kunst og museer i Firenze, Venedig og Milano.

I Munchen studerer Giorgio på kunstakademiet og læser filosofferne Schopenhauer, Nietzsche og Weininger.

I 1908 tilbringer Giorgio fire måneder i Italien sammen med moderen og broderen Andrea, der studerer musik.

Her maler han sine første malerier, inspireret af Bocklin.


"Argonauternes afrejse" (1909)

I 1910 tilbringer Giorgio knapt et år sammen med moderen i Firenze.

Han siger selv, at det er vendepunktet i hans kunst.
Han forlader Bocklin, og lader sig i stedet inspirere af Nietzsches melankoli.


Oraklets gåde ( 1910 )

Fra 1911 til 1915 er de Chirico i Paris med moderen og broderen.


Tidens gåde ( 1911 )

Det er her, han udvikler sin egen stil - den metafysiske - og i 1912 udstiller han tre værker på "Salon d'Automne": "Piazza d'ltalia", et selvportræt og "L'enigma dell'oracolo", og får god kritik.


"Piazza d´Italia" ( 1913 )

I 1913 beskriver Apollinaire de Chiricos "metafysiske landskaber" i en artikel i "Les Soirees de Paris".

På samme tid møder de Chirico andre kunstnere som Picasso, Derain, Brancusi, Braque, Leger, og studerer Schopenhauers værker.

Fra 1914 er protrættet at Apollinaire, der præsenterer ham for kunsthandleren Paul Guillaume.



Song of love ( 1914 )

I 1915 bliver de Chirico kaldt til Italien og skal gøre militærtjeneste i Ferrara.
Et skrøbeligt helbred gør dog, at han bliver forflyttet til lettere tjeneste, og han fortsætter med at male.

Ferraras akitektur og bybillede får stor indflydelse på hans værker - i denne periode bl.a. "Ettore og Andromaca".


"Ettore e Andromaca" (1916)

Fra 1918-1919 - hvor han er flyttet til Rom - stammer dobbelt-selvportrætterne både af ham selv og af moderen.

I Rom frekventerer de Chirico museer, kopier kendte kunstnere og mødes med de andre af byens kunstnere.
Han skriver også om sin kunst og om den metafysiske bevægelse.
"Noi metafici" - vi metafysikere - og "Valori plastici" - plastiske værdier - hedder to af teksterne.

1920-23 er han i Rom, Firenze og Milano, og skriveriet - bl.a. i tidsskriftet "La Ronda" - fylder stadig mere af hans tid.


"Arkæologen" (1927)

I denne periode maler han bl.a. nature morte og Argonauterne, ligesom han har personlige udstillinger, og deltager i udstillinger i Italien og i Tyskland.

Han laver også i denne periode kostumer og secnografi til balletten "La Giara" af Pirandello, der opføres i Paris.
Han møder Raissa Gurievitch Krol, en russisk skuespiller, og de gifter sig i 1925 og bosætter sig i Paris.

Surrealisterne - der tidligt havde udnævnt de Chirico som deres mester - erklærer ham for død allerede i 1918, og modarbejder hans kunst i de følgende år.

I 1926 har han en personlig udstilling med 30 malerier, og dér udtaler de Chirico, at han er imod alt det der kalders moderne og surrealt.
Det får hans tidlige inspirationskilde Breton til at kalde de Chirico et "spildt geni" i en artikel.

På den tid begynder de Chirico for alvor at udstille i Italien og i andre lande samen med gruppen "Novecento Italiano".

Fra 1927 stammer malerierne med arkæologiske temaer, "Hestene i vandkanten", "Gladiatorerne" og "De mystiske bade".

I 1928 har han sin første solo-udstiling i London.

Samme år skal han udstille i Bruxelles. Her organiserer hans modstandere en mod-udstilling med de Chirico-værker fra før 1928, og Breton nedgør alle de Chiricios efterfølgende værker.

De Chirico fortsætter dog med at male, og også med skriveriet, og udgiver i 1928 en traktat om maleri, og i 1929 en roman på fransk - "Hebdomeros, le peintre et son genie chez l'ecrivain" - ligesom han fortsætter med at lave kostumer og scenografi til balletter.

Den økonomiske verdenskrise i 1929 betyder, at de Chirico beslutter at vende definitivt tilbage til Italien - nærmere bestemt til Rom.

Han er nu sammen med Isabella Pakszwer Far, der bliver ved hans side resten af hans liv, og også skriver en stor biografi af ham.

1930´erne bliver en aktiv periode med masser af udstillinger.
Igen i Bruxelles og i andre europæiske lande, udover i Italien - i Firenze, på Biennalen i Venedig o.m.a.
Han fortsætter sine teater-aktiviteter og skriveriet, og laver i denne periode også litografier.


Gladiatore (1931)

I 1935 tager han til New York og Philadelfia, hvor han bliver i 18 måneder, og blandt andet deltager i udstillingen "Fantastisk kunst, Dada og Surrealisme" på Museum of Moderna Art i New York.

I 1936 dør moderen, og i 1939 arbejder de Chirico for Covent Garden i London, men bor i perioden ellers mest i Milano.

I 1942 får han sin personlige udstilling på Biennalen i Venedig, hvor hans værker defineres "barokke".

I denne periode er hans malerier meget naturalistiske og han udfører utallige portrætter.

Han fordyber sig også i arbejdet med terracotta, og transformerer nogle af sine malerier til skulpturer.
Den første udstilling af skulpturerne er i marts 1941 i Milano.

Krigsårene tilbringes i Milano, Firenze og Rom.


La Musa (1944)

I 1945 udkommer selvbiografien "Memorie della mia vita" og snart derefter en bog skrevet sammen med Isabella "Commedia dell´Arte Moderna" - komedien om moderne kunst.

Efter krigen tager teatret mere og mere af de Chiricos tid, sammen med grafiske illustrationer.

I 1946-47 er de Chirico midtpunkt i en skandale, da han erklærer, at malerierne i en retrospektiv udstilling i Paris af hans værker fra 1920´erne og 1930´erne er forfalskninger.

I 1948 er der igen ballade, da de Chirico ikke er enig i Biennalens udvælgelse af værker til udstillingen om metafysisk kunst.
Han anlægger faktisk sag mod Biennalen.

Balladen kulminerer i 1950, da de Chirico laver en protest-udstilling i Rom imod Vendig Biennalen.

Efter broderens død i 1952 går de Chirico resten af livet med sort sørgeslips.

Igen imod Biennalen organiserer han en serie personlige udstillinger i Venedig "imod moderniteten".

I slutningen af 1950´erne er de Chirico tilbage med en udstilling af hans metafysiske malerier på Museum of Modern Art i New York.


Riddere ved slot (1961)

Selv om hans malerier nu mest er nature morte - vita silente kalder han det -, landskaber og portrætter maler han dog stadig lejlighedsvist i den metafysiske stil.


Vita silente di frutta, fiori e busta di Minverva ( 1963 )

Han forandrer også nogle af sine skulpturer til smykker, og illustrerer romanen "I Promessi Sposi" af Manzoni.


"Piazza d´Italia" (1962)

I 1968 udstiller han nyere metafysiske værker i Milano, og i 1970 hædres han med en stor udstilling i Palazzo Reale i Milano >> - 180 værker: malerier, tegninger og skulpturer fra perioden 1909-1970.


"Puritanerne" (1965-1970)

I 1977 illustrerer han "Apocalyssen" med litografier i farver.


Trofæ (1970)

I de seneste år af sit liv er de Chirico indvolveret i flere juridiske disputser angående de forfalskninger af hans malerier, som det åbenbart ikke er til få bugt med.

Giorgio de Chirico dør 90 år gammel den 20. november 1978 i Rom.

De Chirico´s hjem på Piazza di Spagna kan efter aftale besøges.




-syl