Vin og musik

Februar 2011
Bookmark and Share
Italiens rockmamma - eller rocknonna :-)
- er også vinproducent

Klik sangtitlerne i teksten for at lytte til Gianna mens du læser...
Seneste single - duet med Giorgia 2009: Salvami >>

Giannas vine:
"Baccano" (Spektakel) er Giannas foretrukne. (75% Sangiovese og 25% Syrah).
Rubinrød med granatrøde strejf, og duft af røde bær, 13,5 grader.




Topvinen er
"Chiostro di Venere"
(Venus´ kloster)
60% Cabernet Sauvignon og 40% Sangiovese.
En fyldig og alligevel blød vin, med en sød og smagsfuld finale.




Den tredje Gianna-vin er
"Rosso di clausure"
(Rød klausur - isolation)
En intens klar granatrød vin med
90% Sangiovese og 10% Merlot, 13,5.
Robust og intens smag.



Artikel fra maj 2010

Nannini-familiens vingård "Certosa di Belriguardo" >> ligger ganske tæt ved Siena >>, og Gianna Nannini promoverer nu personligt tre af gårdens kraftige røde IGT Toscana vine. Ønologen bag Giannas vine er Renzo Cottarella.



Vinene i handlen lige nu er årgangene 2000 og 2001, så vi er heller ikke i den billige ende af vinskalaen.
Alle tre rockvine har været en tur omkring trælagring, og i alt produceres der kun omkring 20.000 flasker af Giannas vine om året.

Familiens vingård drives i dag af Giannas lilebror Alessandro (ja, den tidligere Formel 1 kører), og har et samlet areal på 7 hektar vinmark plantet til med druerne Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot.


Rock i 35 år

Gianna Nannini nyeste album "GiannaDream - Solo i sogni sono veri" (Kun drømme er sande) udkom i 2009, men publikum kunne allerede stifte bekendskab med den karakteristiske hæste stemme i 1976, da Giannas første soloalbum med titlen "Gianna Nannini" udkom.
Gianni var da 19 år, og havde allerede studeret 7 år på musikkonservatorier inden da. En kort overgang sang Gianna med gruppen "Flora Fauna Cemento".

Giannas karriere begyndte, da hun flyttede til Milano.
Hvorfor det blev Milano forklarede hun i et interview med magasinet "Gioia" i 2009:
- I Rom skulle man ende i sengen hos en eller anden for at få en chance. Og eftersom jeg selv vil bestemme, hvem jeg går i seng med, så valgte jeg Milano. Hvis du ikke kunne noget, fik du et spark i røven i Milano.

I stedet for et spark mødte Gianna efter mange forgæves auditoner produceren Mara Maionchi (der i disse år har været X-Factor dommer i Italien), der rent bogstaveligt græd, da hun første gang høret Gianna synge.

- Jeg tænkte: det har godt nok været dårligt, men i stedet var hun faktisk rørt, fortæller Gianna i dag.

I dag er Italiens rockmamma ved at nå "Nonna-alder" (besdstemor-alder) - hun er født den 14. juni 1956 i Gåsens kvarter i Siena, men det var først i et interview sidste år at Gianna erklærede, at nu var hun ved at være giftemoden.

I samme interview beklagede Gianna sig også over at sangen "Donne in amore" >> - Forelskede kvinder - tilsyneladende stadig forfølger hende, og er med til at give hende et lesbisk image.
Et image, hun dog aldrig helt har afvist.

- Jeg skrev en sang om en kvinde, og den har jeg slæbt efter mig i 30 år. I al den tid er jeg blevet stillet samme sprøgsmål om sex og køn igen og igen. Folk har ikke et åbent sind, men har svært ved at forstå tanker og frit sprog. Og så mærker de dig.

Giannas første megahit var i 1979 med sangen "America" >> fra albummet "California", som i 1980 også bragte hende på toppen af tyske hitlister.

Giannas internationale karriere eksploderer for alvor i 1984 med sangen “Fotoromanza” >> fra albummet "Puzzle" (hendes 6. album), og hendes europæiske gennembrud var en realitet i 1986 med albummet "Profumo", (Sangen Profumo >>) der solgte over 1 million eksemplarer.

I 1987 rammer sangen "I Maschi" >>
(Opsamlingsalbummet "Maschi e altri" solgte over 1,5 millioner eksemplarer)

I 1988 udkommer albummet "Malafemmina" produceret sammen med Alan Moulder (Smashing Pumpkins, Nine Inch Nails), og i 1990 synger Gianna Fobold VM-sangen "Un´estate italiana" >> (En italiensk sommer) sammen med Edoardo Bennato.

Giannis aktivist-periode når et højdepunkt imidt-90erne, hvor albummet "Dispetto" (Irritation, ærgelse, drilleri?) udkommer i 1995. Det er den tredje udgivelse i samarbejde med Cure-producer Dave M. Allen.

I samme periode afslutter Gianni sin universitetsuddannelse med et speciale i filosofi med titlen:
“Il corpo nella voce - "Kroppen i stemmen" - et antropologisk studie i musik.

Politisk og humanitær aktivisme

I samme periode deltager Gianna i solidaritetskoncerter for blandt andet immigranter og Tibet.

Gianna er også aktiv i Greenpeace.
I juli 1995 kan man se Gianna klatre op på balkonen på den franske ambassade i Rom og improvisere en protestkoncert mod de franske atomprøvesprængninger ved øgruppen i Mururoa.

Gianni byder det nye årtusinde velkommen sammen med en halv million tilskuere i Torino, og det politiske engagement genoptages med deltagelse i flere fredsmarcher i Umbrien efter 11.9.2001.

I 2003 er Gianna to gange i Baghdad for at give sit bidrag til rekonstruktionen af Kunstakedemi og Musikskole i byen.

I 2005 udgiver hun en slags selvbiografi - hendes første bog:
"IO, “autoscatto senza rimpianti”, antidiario a ritmo di rock
- JEG, "selvudløserfoto uden fortrydelse", en rytmiske rock-anti-dagbog.

I 2007 udkommer Giannas bud på en moderne opera "Pia come la canto io" (Pia som jeg synger det), lyt til "La Gelosia" >>. Her synger Gianna sammen med Lola Ponce.

Samme år udkommer endnu et greatest hits album "Giannabest" - efterfulgt i 2008 af en succesrig turne, der blandet meget andet fylder Arenaen i Verona >>.

I 2008 vinder sangen “Colpo di Fulmine” >> - Lynnedslag - skrevet af Gianna det italienske Melodi Grand Prix - San Remo Festivallen >> - sunget af Lola Ponce og Giò di Tonno

I sommeren 2009 stiller Gianna og veninder - bl.a. Laura Pausini - op foran et fyldt San Siro Stadion >> i Milano til støttekoncert for den jordskælvsramte Abruzzo-region >>.


Seneste album - "Giannadream - Solo i sogni sono veri" udkom også i 2009.

I 2009 udkommer en portrætbog - "Stati d´anima" - Sindstilstande - skrevet af Edoardo Nesi for forlaget Bompiano.

Lyt her til et par af de nyeste Gianna Nannini sange:

"Le ragazze" - Pigerne >>


"Attimo" - Øjeblik >>




-syl

Retur til
Rock og Pop <<

Retur til
Vin i Toscana <<

Links
Gianna Nannini >>
- også onlinesalg af
album, bøger og
merchandising

Vingården
Certosa di Belriguardo >>


I Danmark kan Giannas
vine købes hos:

Pro-food Aps >>
Karabinvej 17
2730 Herlev
Tel: 44445450
Mail: info@pro-food.dk


Gianna med hjertebarnet
Spektakel - Baccano





Andre favoritter
- links til Youtube


Bello e impossibile >>
(Smuk og umulig)

Meravigliosa creatura >>
(Fantastiske skabing)

Latin lover >>

Hey bionda >>
(Hej blondine)

Mura, mura >>

Dolente Pia >>

Aria >>

Gianna Nannini har siden
1976 udgivet 16 album,
4 opsamlingsalbum
og 2 livealbum.

Familien

Gianna fortæller om sin mormor, der var slagter:
- Jeg kan huske lyden
af hende, nemlig
lyden af kød, der
bliver banket ud.

Udover mormorens slagteri blev familien også velhavende med produktionen af kager og kiks som for eksempel Siena-specialiteterne Ricciarelli, Panforte, Panpepato, Cantucci >> og Cavallucci.


Gruppo Nannini >>



Nannini-familiens
butikker i Siena:

Conca d’oro
Banchi di sopra 24

Gelateria Nannini
Banchi di sopra 97/99

Easy & light
Piazza Matteotti 32

Nannini 2
Via Massetana Romana 42

Bar Tangenziale
Via Tangenziale Ovest , 5

I oktober 2010 præsenterede "Enoteca Italiana" i Siena >> Giannas vine sådan her




Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>