Pressemeddelelse fra DR 2008

Den kritikerroste italienske dramaserie ’Vores bedste år’ (’La meglio gioventù) er en bevægende skildring af 40 års moderne italiensk historie som oplevet af to brødre.

Da juryen for Cannes-filmfestivalens sideserie "Un Certain Regard" i 2003 skulle uddele årets hovedpris, faldt valget på en seks timer lang italiensk tv-serie.

’Vores bedste år’ (’La meglio gioventù’) er et italiensk sidestykke til den berømte tyske ’Heimat’-serie.

En bevægende og smukt filmet skildring af 40 års moderne italiensk historie som oplevet af to brødre.

Livsvalg

Da vi møder Nicola og Matteo Carati er de unge mænd.

Det er sommeren 1966, og brødrene deler de samme drømme, de samme håb og de samme venner.

Men mødet med en ung kvinde får de to brødre til at bevæge sig i hver sin retning.

Sammen med to venner har Nicola og Matteo planlagt en rejse til Norge.
For at tjene penge til turen tager Matteo job på et sindssygehospital.

Her møder han den smukke Giorgia, der bliver behandlet med elektrochok.

En behandling, der gør mere skade end gavn, så Matteo beslutter sig for at hjælpe hende med at stikke af.

Det går ikke, som Matteo håber, og efter mødet med Giorgia skilles brødrene.

Den idealistiske og positive Nicola uddanner sig til psykiater og forelsker sig i den politisk aktive Giulia, mens Matteo bliver stadig mere forpint og indadvendt.

Han lader sig indrulle i hæren, og siden bliver han politimand.

Det er hans måde at få orden på tilværelsen på.
Ved at blive soldat og politimand slipper han for at træffe valg - nu må andre træffe dem for ham.

Men er det muligt at leve på denne måde?

Vi følger brødrene og deres venner og familie frem til år 2000.



Omkring dem udfolder Italiens moderne historie sig.

Vi oplever oversvømmelsen i Firenze i 1966, Siciliens kamp mod mafiaen, de voldsomme sammenstød mellem venstreorienterede studerende og politiet i 70’erne, terrorgruppen De Røde Brigader og Fiat-fabrikkernes massefyringer i 80’erne.

Foruden"Un Certain Regard-prisen" har ’Vores bedste år’ vundet priser på filmfestivalerne i Rotterdam, Palm Springs, Seattle og Denver.

I hjemlandet modtog den hele seks David di Donatello-statuetter - den vigtigste italienske filmpris.