Pressemeddelelse fra DR - januar 2006

Spartacus - amerikansk storfilm fra 1960

Spartacus er flot, bred og farverig underholdning fra en tid, hvor Hollywood satte alt ind på at bevare sit publikum med ødselt udstyrede historiske dramaer, fulde af imponerende slagscener og dekorative romerske interiører.

Spartacus indtager på alle måder en særstilling i Stanley Kubricks produktion.

Det er den eneste film, han ikke selv har taget initiativet til.
Han blev indkaldt som instruktør af filmens stjerne og producent Kirk Douglas, der var utilfreds med sit oprindelige valg, Anthony Mann.

Spartacus er altså ikke et personligt projekt, som Kubrick kunne føre, hvorhen han ville, men alligevel en film, som han som ren iscenesætter havde betydelig kontrol over.

Den stjernestrøede, Oscarbelønnede film er da også, især i første halvdel, præget af hans skarpe, ironiske fortællestil og fortættede klipning.

Slaveoprør mod Rom

Kirk Douglas spiller titelrollen i den delvist autentiske historie om et slaveoprør, der satte Rom på den anden ende små hundrede år før Kristi fødsel.

Spartacus erhverves som slave af Lentulus, der vil uddanne ham på sin gladiatorskole.



Han gennemgår den hårde træning, så han kan sælges for et højere beløb til romerske colloseum-ejere.

Men Spartacus lader sig ikke afrette, og han opdager, at også andre gladiatorer er parate til at kæmpe for deres menneskeværd.

Spartacus stiller sig i spidsen for et slaveoprør og organiserer en hær, der agter at indtage Rom og styrte dens ledere, ikke mindst den tyranniske Marcus Crassus.

Stjerne-besætning

Der blev ikke sparet på rollebesætningen i denne blockbuster, der ikke blot viser Kirk Douglas i energisk, atletisk udfoldelse som helten Spartacus, men også anbrunger navne som Laurence Olivier, Peter Ustinov og Charles Laughton som de røgede og spegede romere, han er oppe imod.

Som en blid, musisk slave ses Tony Curtis, og Jean Simmons er den smukke slavinde, der bliver spartacus’ kone.
Desuden medvirker John Gavin, Herbert Lom og John ireland.

Manuskriptet, der bygger på en roman af Howard Fast, blev skrevet af en af Hollywoods mest respekterede forfattere, Dalton Trumbo, der ellers i ti år havde været på Hollywoods sorte liste som formodet kommunist og derfor forhindret i at signere et manuskript.

Peter Ustinov vandt en Oscar for sit portræt af gladiatorskolens leder Lentulus, og der var tre øvrige Oscars til filmen i tekniske kategorier.