Kirk
Douglas spiller titelrollen i den delvist autentiske historie om et slaveoprør,
der satte Rom på den anden ende små hundrede år før Kristi fødsel.
Hvor
og hvornår Spartacus DR2 05.02.06 kl. 16.25

|
Pressemeddelelse fra DR - januar 2006
Spartacus
- amerikansk storfilm fra 1960
Spartacus er flot, bred og farverig
underholdning fra en tid, hvor Hollywood satte alt ind på at bevare sit publikum
med ødselt udstyrede historiske dramaer, fulde af imponerende slagscener og dekorative
romerske interiører.
Spartacus indtager på alle måder en særstilling i
Stanley Kubricks produktion.
Det er den eneste film, han ikke selv
har taget initiativet til. Han blev indkaldt som instruktør af filmens stjerne
og producent Kirk Douglas, der var utilfreds med sit oprindelige valg, Anthony
Mann.
Spartacus er altså ikke et personligt projekt, som Kubrick kunne
føre, hvorhen han ville, men alligevel en film, som han som ren iscenesætter havde
betydelig kontrol over.
Den stjernestrøede, Oscarbelønnede film
er da også, især i første halvdel, præget af hans skarpe, ironiske fortællestil
og fortættede klipning.
Slaveoprør mod Rom
Kirk
Douglas spiller titelrollen i den delvist autentiske historie om et slaveoprør,
der satte Rom på den anden ende små hundrede år før Kristi fødsel.
Spartacus
erhverves som slave af Lentulus, der vil uddanne ham på sin gladiatorskole.
Han gennemgår den hårde træning, så han kan sælges for et højere
beløb til romerske colloseum-ejere.
Men Spartacus lader sig ikke afrette,
og han opdager, at også andre gladiatorer er parate til at kæmpe for deres menneskeværd.
Spartacus stiller sig i spidsen for et slaveoprør og organiserer en hær,
der agter at indtage Rom og styrte dens ledere, ikke mindst den tyranniske Marcus
Crassus.
Stjerne-besætning Der blev ikke
sparet på rollebesætningen i denne blockbuster, der ikke blot viser Kirk Douglas
i energisk, atletisk udfoldelse som helten Spartacus, men også anbrunger navne
som Laurence Olivier, Peter Ustinov og Charles Laughton som de røgede og
spegede romere, han er oppe imod.
Som en blid, musisk slave ses Tony Curtis,
og Jean Simmons er den smukke slavinde, der bliver spartacus’ kone. Desuden
medvirker John Gavin, Herbert Lom og John ireland.
Manuskriptet, der bygger
på en roman af Howard Fast, blev skrevet af en af Hollywoods mest respekterede
forfattere, Dalton Trumbo, der ellers i ti år havde været på Hollywoods sorte
liste som formodet kommunist og derfor forhindret i at signere et manuskript.
Peter Ustinov vandt en Oscar for sit portræt af gladiatorskolens
leder Lentulus, og der var tre øvrige Oscars til filmen i tekniske kategorier.
|
Retur til Film << Retur
til Italien i Danmark <<
Artikler Italiens historie
>>


|