 Clint
Eastwood er dusørjægeren Joe og Eli Wallach makkeren Tuco
En spaghettiwestern
er en westernfilm der er produceret i Italien. Sergio Leone blev født
den 23. januar 1921 i Rom, og døde den 30. april 1989 - også i Rom)
Dollar-trilogien 1: "Per
un pugno di dollari" (1964) (’En nævefuld dollars’ )
2: "Per
qualche dollaro in più" (1965) (Hævn for dollars)
3: "Il buono, il brutto e il cattivo" Den gode,
den onde og den grusomme (1966)
Andre Sergio Leone film 1961:
"Kolossens hemmelighed" (Il colosso de Rodi)
1968: "Vestens
hårde halse"
1970 "12 dicembre" om bombeattentatet i
1969 på Piazza
Fontana i Milano >>
1971: "Giù la testa"
1973: "Il
mio nome è nessuno"
1984: "Der var engang i Amerika"
|
Pressemeddelelse fra DR
2005
"Den gode, den onde og
den grusomme" - westernmesterværk i ny, ultimativ udgave Oplev
Sergio Leones westernklassiker i ”Den gode, den onde og den grusomme” i en nyrestaureret
udgave med et kvarters ekstra spilletid.
Clint Eastwood er dusørjægeren
Joe i Sergio Leones mesterlige western.
Handling:
Joe arbejder tæt sammen med den efterlyste Tuco. Han afleverer Tuco hos
den lokale sheriff, modtager dusøren, venter på at makkeren bliver hængt, skyder
rebet over i sidste øjeblik og rider hurtigt bort med Tuco for at gentage nummeret
i en anden by. Uheldigvis bliver makkerparret uenige, og Joe efterlader
den rasende bandit i ørkenen uden hest.
Den opfarende Tuco kan ikke tilgive,
og han beslutter sig for at hævne sig. Da de to tidligere partnere tilfældigt
får nys om en begravet skat, tvinges de til at bilægge deres strid, hvis de skal
blive rige.
Men den sortklædte Setenza har længe været på sporet af guldet.
Han har myrdet adskillige for at finde det, og han vil mægtig gerne veksle
et par ord med Joe og Tuco.
"Den gode, den onde og den grusomme" fra
1966 er den absolutte klassiker inden for spaghetti-western. I
de to tidligere film med Clint Eastwood havde Sergio Leone udviklet sin egen dvælende,
ordløse stil.
Med den tredje film i den såkaldte dollar-trilogi perfektionerer
han sit udtryk med en langsom, men aldrig tøvende skildring af de tre dræbere,
der forlenes med en på samme tid rå og elegant brutalitet.
Leone
og Morricone De støvede og beskidte billeder understøttes af
Ennio Morricones suveræne soundtrack, hvor fløjte, mundharmonika og skærende
guitartoner anslår en ildevarslende og dødbringende stemning.
Hvis man
nogensinde har set filmen, har man meget svært ved at glemme det enkle fløjtetema,
som følger Clint Eastwood igennem hele filmen.
Den sparsomme instrumentering giver en nøgenhed, som står perfekt
til Leones uglamourøse billeder.
Det er med samarbejdet mellem Leone og
Morricone, at westernen for alvor får stil, mens revolvermændene får mytologiske
dimensioner.
Især Clint Eastwood har siden lukreret kraftigt på dette
image som en koldblodig og skånselsløs dræber. Tydeligst i hans film som Dirty
Harry, hvor den ensomme cowboy pludselig skal arbejde under en politichefs strikse
regler.
I rollen som den ondskabsfulde ”Angel Eyes” Setenza ses Lee Van
Cleef, som efter en karriere som skurk i Hollywood slog sig sammen med Clint Eastwood
i Leones "Hævn for dollars".
Mens Clint Eastwood vendte tilbage til USA,
fortsatte Lee Van Cleef med at indspille adskillige westerns i Italien. De
bedste af disse er nok "Sabata" og "Sabata vender tilbage", hvor han velklædt
rejser rundt og ordner diverse vanskeligheder med sit imponerende våbenarsenal.
I "Den gode, den onde og den grusomme" arbejdede Van Cleef for sidste
gang sammen med Clint Eastwood.
Eastwood tilbage i studiet
efter 37 år
Filmen vises i den nyrestaurerede udgave fra 2003, hvor
filmstudiet MGM tilføjede filmen femten minutters ekstra spilletid, som i sin
tid blev klippet ud før den amerikanske premiere.
De fraklippede scener
fandtes kun med italiensk tale, så Clint Eastwood, Eli Wallach og en række andre
skuespillere gik i studiet for at indtale scenerne på engelsk - 37 år efter de
indspillede filmen.
Samtidig blev lyden renset, så dialogen og Morricones
fantastiske soundtrack står knivskarpt.
Det er med andre ord den definitive
udgave af filmen, der nu får dansk tv-premiere på DR1.
De følgende uger
byder kanalen på ”Django”, ”Keoma” og ”Day of Anger” - sidstnævnte med Lee Van
Cleef i hovedrollen.
Og holder man af westerns er der heller ingen vej
uden om DR2s Emmy-belønnede onsdagsserie ”Deadwood” - et ualmindeligt vellykket
forsøg på at genoplive westerngenren efter mange års dvale. |
Retur til Film << Links "A
fistful of Leone" >>  Sergio
Leone.net >> 
Musikken
til "Den gode, den onde og den grusomme" og et utal
af andre film er komponeret af den italienske komponist Ennio
Morricone >>
|