DR1 07.10.07
Kl. 23.00

Maria Schneider og Jack Nicholsen

Artikel fra september 2007

DR1 mindes den nyligt afdøde italienske filmskaber Michelangelo Antonioni med det atmosfæremættede mesterværk ’Profession: Reporter’, der har en ung Jack Nicholson i hovedrollen som en mand, der er på flugt fra sig selv.

Som det vil være de fleste bekendt, døde Ingmar Bergman den 30. juli i år.
Men den svenske instruktør var ikke den eneste store europæiske filmmager, der gik bort på netop denne dato.

Samme dag sov den italienske instruktør Michelangelo Antonioni ind i sit hjem, 94 år gammel.



Med film som ’De elskendes eventyr’, ’Ukendte nætter’, ’Den røde ørken’ og ’Blow-Up’ blev Antonioni et af de helt centrale navne i 60’ernes og 70’ernes filmkunst.

Som sin svenske kollega var han en kompromisløs filmskaber, der tumlede med tilværelsens store eksistentielle spørgsmål og var med til at omdefinere reglerne for, hvordan man fortæller en historie på film.

Men hvor Bergman søgte at trænge under huden på sine personer, er Antonionis stil mere distanceret.
Han betragter sine personer udefra og fanger dem ofte i (by)landskaber, hvor naturen eller arkitekturen synes at understrege deres grundlæggende følelsesmæssige tomhed.

Antonioni udnytter hele biograflærredets bredde i lange, smukt komponerede og koreograferede sekvenser, der kan give filmene et gådefuldt, næsten drømmeagtigt præg.

Passageren

Det gælder også det atmosfæremættede, ordknappe mesterværk ’Profession: Reporter’ fra 1975.

En ung Jack Nicholson spiller en udbrændt britisk-amerikansk tv-journalist, David Locke, der sidder fast i sit liv og i ørkenen i en nordafrikansk diktaturstat.
Her forsøger han at kontakte en oprørsgruppe med henblik på en dokumentarfilm, han er ved at indspille - men forgæves.

Tilbage på sit hotel opdager Locke, at gæsten på naboværelset, Robertson, ligger død på sin seng efter et hjerteanfald.
En pludselig indskydelse får ham til at bytte identitet med den afdøde.
Han lader sin hidtidige eksistens begrave i ørkensandet med Robertson.

Udrustet med den afdøde mands pas og lommebog begiver han sig nu gennem Europa med det vage mål at overholde de aftaler, han har fundet i bogen.

Efterhånden går det op for ham, at Robertson var våbenleverandør til de afrikanske oprørere, men han synes ikke at ænse, at han selv er i livsfare, efter han har overtaget Robertsons identitet.

I Barcelona møder Locke en ung kvindelig arkitektstuderende, der slår følgeskab med ham.

Men trods sit forsøg på at skifte identitet har han svært ved at slippe sit virkelige jeg – og nu forfølges han tilmed også af Robertsons fortid.

Med sin historie om våbensmugling og ondsindede regeringsagenter har ’Profession: Reporter’ lånt sin ramme fra thrillergenren.

Men thrillerrammen er netop kun en ramme.

Bag den finder vi en eksistentialistisk roadmovie om en mand, som mangler evnen til at involvere sig i sit eget liv, og som synes at drive gennem tilværelsen uden mål og med.

Han spilles som nævnt af en brilliant, afdæmpet Jack Nicholson, der har betegnet ’Profession: Reporter’ som sit nok største filmeventyr.

Den navnløse unge kvinde, som Locke samler op, spilles af franskfødte Maria Schneider, der få år forinden havde vakt opsigt over for Marlon Brando i ’Sidste tango i Paris’.

’Profession: Reporter’ blev belønnet med en dansk Bodil-statuette for bedste europæiske film og indeholder en af filmhistoriens mest berømte, smukke og teknisk komplekse slutscener. En syv minutter lang, uklippet sekvens, som det tog elleve dage at optage.

Pressemeddelelse fra DR - 14.9.2007

-syl