Artikel fra maj 2005

Farinelli - kastratsangeren - er et drama
om en operastjerne fra 1700-tallet.

Farinellis vidunderlige stemme skyldes, at han er kastreret. Men det gør ikke kvinderne mindre interesserede.

Så sent som i 1800-tallet kastrerede man stadig små drenge med stort sangtalent.



Deres stemme gik så ikke i overgang, og med en voksen mands lunger og fysik kunne drengestemmen spænde over mere end vi nogensinde har hørt i vor tid fra selv de største operasangere.

Den sidste kastratsanger, Allesandro Moreschi, døde i 1922, og enkelte optagelser med ham på vokscylindre fra 1902-04 er bevaret og genudgivet på cd, men den tekniske kvalitet lader noget tilbage at ønske.

Superstjernen Carlo Broschi, kaldt Farinelli, levede 1705-82.

Han var sin tids største operasanger og er muligvis aldrig overgået - og vil helt givet ikke blive overgået nu.

Til filmen om hans triumfer, tragedie og kærlighed kunne derfor ikke anvendes en moderne sanger.

I stedet blev Farinellis stemme konstrueret digitalt med brug af 45 minutters optagelser af både en kontra-tenor (Derek Lee Ragin) og en sopran (Ewa Mallas-Godlewska), hvis stemmer blev tilnærmet hinanden.

Tilsammen kunne de dække noget af stemmepragten samt danne grundlag for den videre digitale stemmeopbygning.

Handlingen

F.eks. kan kastratstemmen holde en tone klokkerent i over et minut, og det kan man så for første og eneste gang høre i filmen.

Da Carlo som dreng skal til stemmeprøve hos operakomponisten Niccolà Porpora, løber han skrigende bort.

Han ved, hvad der venter.

Men hans døende far beder ham holde sammen med sin bror Riccardo, og Riccardo behøver Carlos stemme.

Riccardo er nemlig selv en talentløs musiker og komponist.

Med Carlos stemmepragt løftes Riccardos makværker til skyerne, og de to brødre bliver en omrejsende succeshistorie, datidens pop-superstjerner.

Med stjernestatus følger også groupierne, der dåner ved koncerterne og ellers står i kø for at komme med hjem i seng.

De indgår i Carlos og Riccardos samarbejde, så Riccardo tager over, når Carlo ikke kan komme videre.

Karriere og kærlighed

Også Europas førende komponister står i kø.

Men de kan ikke få Farinelli uden Riccardo, og Riccardo vil ingen have.

Det fører til, at brødrene tager til London i 1734 for at optræde hos barndommens lærer, maestro Porpora, der konkurrerer med hofkomponisten Händel.

Konflikten mellem Porpora og Händel kan sammenlignes med Salieri og Mozart i "Amadeus", og det er klart nok Händel og ikke Porpora, der har noget at byde på.

Men alle vil høre Farinelli, og Händel går ned med flaget.

Til trods for, at han netop ville have skrevet for Farinelli, og Farinelli helst ville have sunget hans værker, fremfor Riccardos festsange.

Et opgør med Riccardo er uundgåeligt.

Farinelli sniger Händel ind i repertoiret og begynder at tage hånd om sin karriere.

Ligeledes får han øjnene op for kærligheden, som har været inden for rækkevidde siden ankomsten til London i form af den smukke Alexandra, som brødrene har delt på vanlig vis.

Riccardo er på vej ud i mørket, hvor han slås videre med den opera, han påbegyndte den dag, Carlo blev kastreret.

Farinelli og Alexandra rejser til Spanien, hvor Farinelli sluttede sin karriere som hofsanger hos kong Filip V, der betalte ham en formue for at synge de samme fire sange for ham hver aften - og ikke synge for nogen andre!

Farinelli, der er en italiensk-fransk co-produktion fra 1994, er instrueret af Gérard Corbiau.

Originaltitel: Farinelli: il castrato.

Kilde: Pressemeddelelse fra DR