PRESSEMEDDELELSE MARTS 2011
CPH
PIX
- filmfestival med spotlight på Italien
The Solitude Of Prime Numbers 'The Solitude of
Prime Numbers' er baseret på Paulo Giordanos bestseller af samme navn.
Forfatteren
har selv været med til at skrive manuskriptet til Saverio Constanzos filmiske
forløsning af en kompleks historie om to ensomme mennesker, som er tiltrukket
af hinanden, men har sår på både sjæl og krop, som gør det svært at åbne sig for
andre.
Historien i filmen bevæger sig frem og tilbage i tid, så
vi gradvis forstår, hvorfor både Mattia og Alice føler sig fremmedgjorte over
for livet. Begge har et traume med sig fra deres barndom i firserne, som
forfølger dem op gennem ungdommen til voksenlivet.
Med ekspressive billeder
og en original lydside af bl.a. Mike Patton kommer Saverio Constanzo ind på livet
af det plagede par.
Samtidig skaber de stærke præstationer i både hoved-
og biroller, bl.a. Isabella Rossellini som Mattias dominerende mor, en spændende,
og til tider næsten gyser-agtig historie om, hvordan livet kan forme sig på vidt
forskellige måder ud fra de små udslagsgivende øjeblikke undervejs. Filmen
kan opleves i følgende biografer:
Grand, søndag den 17. april kl. 21.00
Vester
Vov Vov, lørdag den 23. april kl. 21.30
Vester Vov Vov, mandag den 25. april
kl. 19.00
The Black Sheep Der er fortælleiver,
så det svinger i 'The Black Sheep' om det sorte får Nicola og hans uretfærdige
opvækst på en lukket afdeling.
Filmen starter i de tidlige 60'ere, hvor
den mindre tilbagestående Nicola bor med sine bedsteforældre. Hans mor er indlagt
på den lokale galeanstalt, og hans far arbejder langt væk. Fjern og drømmende
klarer han sig dårligt i skolen, opdigter fantasifortællinger for at flygte fra
sine ældre brødres mobning - og lægger planer for, hvordan han bedst får fingrene
i sit hjertes udkårne, den søde Marinella fra klassen.
En dag overværer
Nicolas sine brødre begå en frygtelig forbrydelse, men for at dække over den,
anklager de deres yngre bror for at være tosse. Nicola bliver indlogeret
på den lukkede afdeling.

Tiden
på afdelingen går, og som voksen er Nicolas verden ganske enkelt skrumpet ind
til galeanstalten og ugentlige ekskursioner til det lokale supermarked. Her møder
han en dag atter Marinella og begynder at drømme om et normalt liv.
Med
'The Black Sheep' går instruktøren Ascanio Celestinis til en fortælling, han allerede
har sat op som teaterstykke og skrevet som bog. Resultatet er en film,
der sprudler af fortælleglæde, alt i mens den elegant bevæger sig fra fortid til
nutid og fra virkelighedens kradse eksistensbetingelser til drømmenes uendeligt
smukkere verden.
Filmen kan opleves i følgende biografer:
Vester Vov
Vov, torsdag den 21. april kl.21.30
Grand, søndag den 1. maj kl. 16.40
-syl