BIOGRAFI

Fabrizio de André bliver født i Genova-forstaden Pegli den 18.2.1940.

Efter krigen, hvor hans familie opholder sig på landet i Revignano d’Asti, flytter han retur til Genova.

Fabrizio bliver student fra "Cristoforo Colombo-gymnasiet" og er siden indskrevet som meget lidt studerende først på medicin, siden på litteratur og endeligt på jura-studiet, hvor han dog består 18 af de 24 eksaminer inden han "dropper ud".

Fabrizios familie tilhører det bedre borgerskab - tre måneders sommerferie ved havet er normen.

Som ung frekventerer de André skuespilleren Paolo Villaggio og sangerne Gino Paolo og Luigi Tenco, der siden ryster San Remo-festivallen >> ved at begå selvmord på sit hotelværelse under festivallen.

Som 16-årig har han investeret i sin første guitar og forstærker, og det er jazz´en der på det tidspunkt interesserer ham. Hans idol er aerikanerne Jim Hall.
Siden spiller han country og western i en gruppe med navnet "The Crazy Cowboy and Sheriff One", der spiller til studenterballer.

I den periode skriver han sine første sange, der af samtiden beskrives som mærkelige og rå: Fabrizio synger nemlig om selvmord, ludere og narkomaner...

I 1961 indspiller han den første single - Nuvole barocche/Barokke skyer - men den forsvinder i glemslen indtil et senere album får samme titel.

Som 22-årige gifter han sig med Erica, og sønnen Christian fødes året efter. Parret bliver skilt midt i 70´erne.
I denne periode forsøger han at kombinere musikken med at arbejde på faderens privatskoler i Genova.

Hans første musikalske succes er i 1965 med sangen Marinella, der bliver et hit med sangerinden Mina.

I 1966 udkommer hans første egne album: Tutto Fabrizio De André.

Siden kommer albummene:
Volume I (1967),
Tutti morimmo a stento (1968),
Volume III (1968),
Nuvole barocche (1969).
La buona novella (1970),
Non al denaro, non all'amore né al cielo (1971),
Storia di un impiegato (1973),
1975 Volume VIII
Rimini (1978),
Fabrizio De André (1981),
Crêuza de mä (1984) på genovesisk dialekt,
Le nuvole (1990),
Anime salve, (1996).

I 1976 køber han sammen med sin anden hustru Dori Ghezzi en ejendom på Sardinien og får datteren Luvi.
I august 1978 bliver Fabrizio og Dori kidnappet og holdt fanget i fire måneder i bjergene på Sardinien. Faderen betaler 550 millioner lire fra at købe parret fri.

Fra beyndelsen af sin karriere har Fabrizio de André holdt sig på en songwriter-line, hvor folk som Jacques Brel, Leonard Cohen og Bob Dylan kunne være sammenligninger.

Han var den første italiener, der gav sang-traditionen et modernistisk spark, hvor teksterne også kunne være rå og brutale hverdags-historier.

De André holdt sig udenfor offentlighedens søgelys og sceneskræk afholdt ham i stor udstrøkning fra at give koncerter hele livet igennme.
I perioden 1975 til 1998 var han på turné 12 gange og kun én gang udenfor Italien.

Fabrizio de André døde af lungekræft i Milano den 11. januar 1999.

Artikel fra august 2008

Koncerten er en del af MUSIKALSK SEPTEMBER - I anledning af fejringen af vores 50 års jubilæum (1958-2008) præsenterer "Det Italienske Kulturinstitut" >> fem ekstraordinære musikalske oplevelser som illustrerer nogle af de mest kendte aspekter af den klassiske og nyere italienske musik.

"Fab Ensemble" giver koncert den 11. september 2008
kl. 19.00 på Det Italienske Kulturinstitut - fri entré.

Fabrizio de Andre var i starten af sin karriere inspireret af den franske sangtradition, men fulgte siden sine egne veje og udarbejdede sin helt egen, meget personlige udgave af den melodiske, italienske sang, og blev en milepæl i den italienske "soft rock" i de år.

Der vil blive udleveret danske versioner af nogle af teksterne.
Koncerten sker i samarbejde med "Serate Italiane" >> og Restaurant Gambero Rosso, København >>.



"Fab Ensemble" - Marino Brasi: elguitar og sang; Luciano Marini: bas, kontrabas og sang; Marino Marini: akustisk guitar og sang; Michele Torso: trommer; Domenico Zucaro: fløjter og sang

-syl