Artiklen er fra januar 2004
(Links t.h. bliver dog jævnligt opdateret, syl)

Ligabue - lækker, lækker, lækker...!

"Liga" - som vi venner kalder ham - er i dag ikke kun musikker, sangskriver og en vulkan på en scene, men har også instrueret flere film - den første var absolut den bedste:



Radio Freccia - en film om vennerne og begyndelsen af 80´erne i den italienske provins omkring en lokalradio, bardisken (Bar Mario?) og en ven, der ryger ned af kærlighed og junk.
I foråret 2004 udkommer hans første roman.

Sangen "Certi Notti" med Marios Bar, der altid er åben,
er et must for 80´er generationen.
Lyt til "Certi Notti" (Bar Mario) på Youtube >>

Gianna Nannini - har været med siden 1976 - enten elsker man hendes hæse stemme eller også finder man hende afskyelig!
"Latin Lover" fra hendes 5. lp i 1982, "I Maschi" (1987) er blot to af hendes mange hit.
WM-fodbold-sangen "Un´estate italiana" - En Italiensk Sommer - fra 1990 med søde Edoardo Bennato - er en del af mit livs soundtrack.
Portræt af Gianna Nannini - 2010 >>



Edoardo Bennato >> - napoletaner af fødsel og hjerte, med et stænk vaskeægte blues i årene - (Abbi Dubbi fra 89 med sangen "Viva la Mamma" er efterhånden overslidt) - mangler aldrig sammen med de andre mere sangskrivere og sangere end musikkere:
Lucio Dalla >> og Franscesco De Gregori >> , der skriver sange, man risikerer at komme til at græde over.

De Gregori´s "Viva Italia" er et af de bedste portrætter af dette vidunderlige land.
Alle 3 er det, man engang kaldte midaldrende herrer, men de kan alle endnu, og en ny cd fra dem er altid værd at følge.
De kræver desværre, at man er lidt hjemme i det italienske, for at man kan nyde teksternes musik.

Bennato >>

Dalla >>

De Gregori >> i

Vasco Rossi >> derimod kræver bare, at man er der, og rocker med, og det gør vi så. Også han har rundet de 50, men lever stadig "una vita spericolata" ligesom Steve McQueen, selv om han ikke så ofte længere opfordrer folk til åbenlyst at dope sig. "Blasco" fylder som "Liga" hver gang San Siro >> stadion helt op med sin umættelige rockmusik. Vasco var et fantastisk lydspor til en surrealistisk nat, hvor jeg sammen med 2 gale dansker og to lige så gale italienere kørt Genova >> rundt og sluttede af med morgenhavbad i Boccadasse.

Fra Genova var afdøde Fabrizio de André >> . Igen en songwriter, hvor ikke engang det italienske er nok - her synges også på dialekter fra Liguria >> og Sardinien - og de er ikke altid nemme at forstå. De André studerede områdernes traditionelle musiktraditioner, og noget af hans musik er ganske simpelt uforståeligt smukt.

Zucchero >> er Italiens bluesmand - In blues we trust, blues will never die, siger sloganét på hans web. Og så er Zucchero morsom, og har en snert af selvironi, som italienere ellers oftest mangler. Hans syngende baby-logo får mig altid til at smile.

Jovanotti - alias Lorenzo Cherubini >> var en trofast ledsager til øret de første år, jeg var i Italien. Han kommer nogle gange stadig på cd´en, for hans italienske rap (Serenata Rap - download her >>) og rim var smukt. Men i de senere år er han som f.eks. Sting blevet ramt af "godheds- og politisk korrekte holdnings og aktiviteter"-syndromet - han er med andre ord blevet kvalmende rigtig, og dem er der ikke længere plads til i cd-tårnene. Uuups - januar 2009 - nu er Giovanotti også 40 og gift - nå ja, sådan går det jo... :-)

Lorenzo - du er bare blevet for hellig...