| "La
Divina"
- den
guddommelige -
var milanesernes kælenavn for den græske opera-diva.
Filmens
plakat
Maria Callas blev
født i 1923 i New York af græske forældre.
Hun kommer
til Grækenland som 13-årig og begynder at sudere sang.
Hun debutterer som 18-årig som Santuzza i cavalleria Rusticana
på Operaen i Athen, hvortil hun er knyttet indtil 1945.
I
1947 debutterer Callas i Italien i Arenaen i Verona.
Her møder
hun sin kommende mand, Giovanni Battista Meneghini.
I 1950 kommer Callas
til Scala Operaen, hvor hun er stjernen indtil 1962.
I 1957 bliver hun
med sin mand inviteret på krydstogt af den græske skibsreder Onassis,
som hun forelsker sig i.
Forholdet varer indtil Onassis i 1969 gifter
sig med Jacqueline Kennedy
Callas dør i sin lejlighed i Paris den
16. september 1977.
 |
Artikel fra 2007
Fra den 14.
september 2007 til den 31. januar 2008 mindes Scala Operaen 30-året for
divaens død med en udstilling af de kostumer, som den græske primadonna
optrådte i på operaen i Milano.
Udstillingen vises i Scala
Museet >> og indtil den 30. november kan man samme sted nyde en serie
foto af Maria bag og udenfor scenen.
På dødsdagen den 16.9. havde en ny dokumentarfilm
- af Philippe Kohly - premiere i Scala.
Divaen
for fuld udblæsning
Ingen
undskyldninger fra Callas
-
Hvis nogen træder dig over fødderne, smiler du og siger undskyld.
Det gør jeg ikke. Jeg reagerer på græsk!
Sådan
sagde Maria Callas en gang til sin eneste veninde på Scala Operaen, Giulietta
Simionato.
Callas var en primadonna, og optrådte derefter,
og så var der ikke plads til venskaber med de andre sangere og dansere.
Artikel
fra oktober 2002
Film om Calla - en myte, hvor kun
stemmen er tilbage
I følge instruktøren Franco Zeffirelli
er Maria Callas en af det 20. århundredes tre store kvindeskikkelser sammen
med Marilyn Monroe og Mother Theresa fra Calcutta.
Zefferellis film om
sangfuglen - der i følge en legende spiste en bændelorm for ikke
at huse den dyrebare fugl i for stort et bryst - havde premiere den 20. september
2002, og beskriver de sidste triste år i Callas´ liv.
Som kritikkeren
Piero Gelli har udtalt, er der kun stemmen tilbage fra Callas´liv, men den
har til gengæld sat grænserne for et "før" og et
"efter" i operaens verden.
Callas ville
rase
- Hun ville blive gal og råbe af mig, men til sidst vil
hun finde filmen i orden, har Zeffirelli, der kendte Callas personligt, udtalt
efter premieren.
Filmen viser blandt andet en ældet Callas - spillet
af Fanny Ardant - der mindes fortidens triumfer ved at synge playback til plader
med optagelser af hendes store arier.
Uden scene -
og
uden Onassis - forsvandt primadonnaen
- Han er skør, grim og
ond, men jeg er stadig i dag forelsket i dette uhyre, fortalte Callas til en veninde,
efter at Onassis havde forladt hende til fordel for Jacquline Kennedy.
Bruddet
med Onassis mærkede Callas, der aldrig kom sig over at være blevet
vraget, men tilbragte resten af livet i selvmedlidenhed.
Da
det skete, havde Callas allerede lidt et andet ubærligt tab, som enhver
operasanger ved rammer dem før eller siden:
Hendes stemme holdt
naturligvis ikke evigt.
Uden stemme og uden Onassis var der i følge
Zeffirelli og hans film ikke meget tilbage af primadonnaen, der tilbragte sine
senste år lukket inde i kæmpelejligheden i centrum af Paris.
I
sommeren 2005 fik Callas´ chauffør lov til at kommentere Zeffirellis
film i avisen Corriere della Sera.
Chaufføren bor i dag tæt
ved Verdis fødeby Busseto, og har indrettet sit hjem som et museum for
"Fruen", som han konsekvent kalder hende.
Han er stadig fornærmet
over, at Zeffirelli viser en "Frue" med morgenhår - sådan
viste fruen sig aldrig for fremmede, klager den pensionerede chauffør,
der også ortæller, at Onassis jævnligt kom og besøgte
fruen, også efter han havde giftet sig med Jacquline Kennedy.
-syl
|
