Anmeldelse
af Charlotte Sylvestersen:
Michaels hemmelige guider (han har også udgivet en bog om
strandhytter i Thailand og en anden om landsteder på
Mallaroca) er ikke en turistguide i traditionel forstand,
men føjer sig smukt til en tendens om helt personlige turistbøger
med tips til oplevelser udenfor alfarvej.
(Læs f.eks. her om Jesper
Remos og Erik Bjørns Piemonte-bog >>)
Med Michael Fjording Italiens-bog får
du ikke bare detaljerede beskrivelser af hoteller, agriturismo,
ferielejligheder og B&B i det nordlige Italien - ofte med
tips til stedets bedste værelse eller lejlighed! - du
får også gode tips til aktiv ferie, hvad enten det
handler om at vandre, cykle, spise og drikke god mad og vin eller
se mindre kendte seværdigheder.
Bogens bedste afsnit er om regionerne Aosta,
Ligurien og Emilia-Romagna (der som forfatteren skriver ofte
helt ufortjent kun releateres til "pommes-frites"- striben
langs Adriaterhavets badebyer med Rimini som centrum).
Michael har fundet autentiske perler også omkring de
store søer i Nord-Italien, og hans sider om Toscanas mindre
kendte kyster med ikke-overrendte strande giver mulighed for nye
ferieoplevelser.
Luksus hos Jeanette og Claus i Chiusdino i Siena-provinsen
Biologisk agriturisme i Toscana - 18 huse og 7 lejligheder på
et 7 km2 stort privat område
Også i Umbrien og Marche har Michael fundet en række
spændende overnatningsmuligheder, og for at det hele ikke
skal blive landlig idy er der også gode overnatningstips
til storbyerne Venedig, Firenze og Rom.
Middelalder i Umbrien

Det hele er krydret med forklarings-ikoner og henvisninger til
kort og de mange smukke foto, og bagerst i bogen anvendes nummer-systemet
fornemt til at give dig de rigtige tips, hvad enten du er til
familieferie, vil have strand og bade, er til mad og vin, wellness,
storbyferie, luksusferie, middelalderbyer eller vil bruge ferien
til at vandre rundt i de italiensk landskaber.
Fra bogens hjemmeside:
Guidebogen beskriver særligt udvalgte overnatningssteder, hvor
du kan opleve ”det ægte Italien”.
Her handler det om autentisk atmosfære og flotte omgivelser.
Geografisk dækkes hele den nordlige halvdel af Italien, fra
Alperne til Rom.
Der er medtaget steder både tæt på de verdenskendte attraktioner
og steder i områder, du sikkert aldrig har hørt om, men fælles
for alle stederne er, at de byder på en ganske særlig oplevelse.
Guidebogen indeholder en introduktion til hver region, og har
også temasider om børneferie, vandring, mad og drikke samt praktiske
oplysninger.
Bogen er oplagt hvis du gerne vil på:
•Ferie med hele familien
•Vandreture i utrolige naturområder
•Romantisk ophold med den eneste ene
•Livsnyderferie med golf, vin og god mad
•Lang weekend i Venedig, Firenze eller Rom
Bogen er baseret på forfatterens egne erfaringer efter flere
års rejser i Italien med sin familie, og gør det nemt for dig
at arrangere din egen tur.
Guidebogen er logisk opbygget og gør brug af et overskueligt layout.
Det sikrer, at du nemt og hurtigt finder de oplysninger du har
brug for: •Oversigtskort
•Sure og glade smileys giver nuanceret information
•Faktaskema indeholder alle de relevante oplysninger
•Ikoner viser hvor du f.eks. kan bo tæt på stranden eller golfbanen
Bogen er gennemillustreret med 302 fotos, og alle fotos er taget
på steder omtalt i guidebogen.
-syl
op
/\