Traditioner

Januar 2015

Bookmark and Share
I dag må de kalde os hekse...
(6. januar er helligdag i Italien!)
...og slemme børn får kulstykker...








Legenden om den grimme gamle dame


De Hellige Tre Konger banker på et hus og spørger om vej.

Den grimme, gamle dame kan ikke hjælpe dem, og de tilbyder hende at tage med dem for at finde Jesus-barnet.

Hun afslår, men fortryder, da de er gået, og tager afsted for at finde Kongerne.

Hun kan ikke finde dem, og derfor beslutter hun at bringe gaver til alle de børn hun møder på sin vej.

I Danmark er den 6. januar Hellig Tre Kongers Dag, men i Italien er natten mellem den 5. og den 6. januar op gennem århundrederne blevet til heksen La Befana´s Dag.

Dagens græske navn er Epifania - det betyder "åbenbaring" - symboliserer de hellige tre kongers besøg hos Jesus.

Heks med gaver

I Italien får børnene i stedet for besøg af en grim, gammel heks, der fylder deres sokker på kaminen med bolscher og søde sager - hvis børnene vel at mærke har været søde - og med kulstykker, hvis børnene har været slemme.



I disse moderne tider får alle børn selvfølgelig slik - og til de "slemme" kan man faktisk anskaffe sig kulstykker lavet af sukker.

Nogle steder i Italien brænder man heksen af den 6. januar, som vi gør det til Sankt Hans - det siges at være en keltisk tradition, der symboliserer afslutningen og begyndelsen af et år.

Kvinder ønskes tillykke

I dagens Italien bruger mænd også Epifania-dagen til at komme af med nogle af deres frutrationer overfor kvindekønnet.

Jeg - men altså også de andre kvinder - ønskes i dag "tillykke", som om det var vores navnedag, og det må man så bare acceptere...

-syl

Retur til
Folkesjælen <<


Helligdage i Italien >>


Artikler om
traditioner

Jul >>

Påske >>


Nytår >>


Karneval >>

Alle Helgenes aften
og dødedagen >>

Copyright © 2000-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano