Arkitektur

Februar 2015

Bookmark and Share

Bicocca - en "ny by" i Milano på Pirelli-fabrikkens arealer

Maj 2010:
Forandringen af Portello - Afla Romeos gamle arealer i Milano >>

Ordet Bicocca betyder et lille fort eller fæstning på en mindre bakke.

Kort over Bicocca herunder


I 1400-tallet var Bicocca-området landsted
og jagtarealer for den rige Milano-familie Arcimboldi, der så i vore dage har lagt navn til områdets store teater.




Én by - én arkitekt - næsten...

Arkitekten Vittorio Gregotti blev født i 1927 i Novara.

Udover at være arkitekt er han også byplanlægger og skriver i forskellige magasiner om arkitektur.

Han er uddannet fra Politecnico i Milano i 1952, og arbejdede fra 1953 til 1968 sammen med arkitekterne
Ludovico Meneghetti og Giotto Stoppino.

I 1974 grundlagde han "Gregotti Associati", hvor også arkitekterne Augusto Cagnardi og Michele Reginaldi er partnere.

Gregotti underviser på Universitetet i Venedig i dag, og har tidligere undervist i Milano og Palermo, ligesom han har været gæsteprofessor rundt i verden.

I Bicocca har Gregotti og hans firma stået for langt den største del af bygninger, og for den overordnede planlægning.

Blandt bygningerne kan nævnes:

2000-2002
De tre "tårne" på vejen Viale della Innovazione


Pirelli-"Terningen" omkring køletårnet

1999-2004
Hovedsæde for Pirelli Real Estate - en "terning" på 50 x 50 meter konstrueret omkring et gammelt køletårn fra Pirellis produktion af stålkabler.

"Terningen" har openspace-vægge mod nord og syd - og under det gamle køletårn findes et auditorium til plads til 350 personer

1999-2005 Studenterboliger - hus med hul i midten - og tre etager konstrueret som kæmpe-trappetrin….

1997 - 2002
Arcimboldi Teatret

Arcimboldi Teatrets facade
Klik for stort foto >>

Det største operateater i Italien - det 2. største i Europa.

Scenetårnet alen er 32 x 27 meter og 40 meter højt - sceneåbningen er 16 m bred og 12 m høj.

I teatret er der plads til 2.375 tilskuere på to plateuer og to gallerier.

Artikel fra 2007
I 1906 åbner Pirelli sin første fabrik på Bicocca-arealet nord for det nuværende Milano.


Da Pirelli-fabrikken lå i Bicocca

Hele området mellem Milano og til og med forstadsbyen Sesto San Giovanni bliver i begyndelsen af 1900-tallet til et kæmpe industriområde.

Foruden Pirelli husede området også andre kæmpeindustrier som Ansaldo, Breda-fabrikken, Wagons-Lits, Magneti Marelli og ikke mindst det store Falck stålværk.

Industrialisering kulminerer i 1950´erne og 1960´erne.

I de sidste årtier af 1900-tallet begynder den tunge industri så småt enten at flytte andre steder hen eller at lukke (som f.eks. Falck).

I 1985 begynder Pirelli at arbejde på et projekt, der skal "re-kvalificere" det tidligere fabriksområde.

Der er tale om et areal på over 750.000 kvadratmeter, og det bliver arkitektfirmaet Gregotti Associati der kommer til at stå for forvandlingen.

De første spadestik tages i begyndelsen af 1990´erne og først i dag fremstår Bicocca som en "ny" bydel i det der i dag er den nordlige udkant af Milano.

20 år efter er Bicocca om ikke blevet til en levende by, så dog et sted, hvor 30.000 studerende har deres daglige gang fordi Milanos nye statslige universitet optager en del af bygningerne.
I alt har 45.000 personer deres daglige gang i Bicocca. (Tal fra 2005, red.)

Derudover er Bicocca i dag arbejdsplads for eksempel for alle de ansatte i Siemens italienske hovedkvarter, ligesom det nationale italienske forsknings institut CNR ligger i Bicocca.

Pirellis eget hovedkvarter er bygget omkring den gamle nedkølingsovn (se. tv.) og Pirellis forskningscenter har også deres hovedsæde i Bicocca.

Bicocca er også hjemsted for det flotte Arcimboldi Teater >>, der afløste Scala Operaen i tre år indtil denne var færdigrestaureret i 2004.

Området har også studenterboliger og ejerlejligheder, men der er stadig noget tomt i den "nye by", når universiteterne og kontorerne lukker - selv om der hver måned kommer flere og flere butikker omkring bydelens kommercielle hjerte,.
En biograf og et stort kommercielt underholdningscenter har dog også installeret sig umiddelbart nord for Bicocca.

Kritikken mod Bicocca-projektet har altid været larmende, selv om byen i dag begynder af fungere.

Specielt er det blevet kritiseret, at der er blevet så få grønne områder ud af så stort et areal.

Et par kunstige bakker - lidt træer langs de brede alleér og ganske få plænerer alt, hvad Gregotti og partnere har villet bruge på grønt.

- Jeg er ikke ansat til at tegne parker, og der er 250.000 kvadratmeter "grønt" ud af de 750.000 kvm., var Gregottis kommentar, da en fransk journalist for nogle år siden fremførte den kritik.

En anden kritik har gået på, at alt er meget firkantet og at der mangler variation i omårdet.

Ikke alt er dog splinternyt på Bicocca.

Nogle arbejder- og funktionærboliger fra begyndelsen af 1900-tallet i udkanten af området er bevaret, ligesom Arcimboldis-familiens 1400-tals villa i dag er repræsentationslokaler for Pirelli, der stadig producerer dæk- og kabler, men som i dag også er en mastodont indenfor ejendomshandel i Italien.


Klik for store fot0 >>

Der bor mennesker i Bicocca - der er allerede graffitti!

-syl

Retur til
Milano <<


Retur til
Arkitektur <<


Artikler

Arcimboldi Teatret >>

Links
Pirelli >>

Universitetet
på Bicocca >>



Arkitektfirmaet
Gregotti Associati >>




Geologisk Institut på Bicocca

Sådan kommer
du til Bicocca:

Sporvogn 2 stopper
i Viale Fulvio Testi ved sidegaden S.Clicerio,
hvorfra du kan gå til Bicocca

Den lokale togstation
lige bag ved
Arcimboldi Teatret
hedder
"Greco-Pirelli"

Man siger, 45.000
personer i dag har deres daglige gang i Bicocca
, mens Pirelli-fabrikkerne
"kun" beskæftigede
27.000 på sine fabrikker
på området.

Pirellis forskningscenter ligger også på Bicocca -
man forsker ikke kun i dæk og kabler - deriblandt også optiske fibre - men også andre former for forskning i energi-kabler.


Auditoriet under køletårnet


Chefen for Pirelli hedder
Marco Tronchetti Provera

Ejendomme, kabler,
dæk og kvinder..
.
Udover sine aktiviteter på ejendomsmarkedet og produktionen af dæk og kabler er Pirelli også kendt for sine kalendre med smukke piger -
du kan smugkigge her >>


Copyright © 2005-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano