|
2007

Arkitekten og designeren Ettore Sottsass fylder 90 >>
Monumentet
for de faldne i 1WW i Como tegnet af Terragni  |
Vin-katedralerne
skyder op i Toscana:
Superarkitekter tegner vingårde >>
Fascismens
arkitektur (1921-1943)
Firkantet og monumentalt er de ord, der
først falder èn ind, når man står overfor bygninger
konstrueret under det fascistiske styre mellem 1922 og 1943. Byggestilen
kaldes i Italien ikke officielt for "fascistisk", men betegnes med det
mere neutrale ord "rationalismen" eller med ordet "stile
littorio" efter de risknipper med en økse, som var fascisternes
>> symbol.
Disse risknipper bragte de romerske legionærer
ind i besatte byer som et magtsymbol. Magthaverne under Mussolinis diktatur
brugte byggestilen til at skabe respekt omkring den fascistiske ide.
De
gigantiske bygninger skulle indgyde folk den samme form som underdanighed, som
kirkemagten altid har brugt i sine imponerende kirkebyggerier.
Palazzo
di Giustizia - Milano & Facaden på Casa del Fascio i Como
Retsbygningen i Milano >>
er et typisk eksempel på arkitekturen under fascismen. Her er så
højt til loftet, når man kommer ind, at man ikke kan undgå
at føle sig lille, ydmyg og underdanig - og sikker på ikke at få
ret!
Et andet element er de mytologiske ydsmykninger af de firkantede
og i grunden simple bygninger.
Udsmykningerne kunne være romerske
guder og symboler eller mytologiske figurer som som Ulven, der dier Romolo og
Remo på Banca de Roma fra 1941 bag børspladsen i Milano.
Bygninger blev også dekoreret med de fascitiske symboler som risknippet,
der stadig sidder på børsen i Milano. Piazza d'Affari med
børsen i Milano er et rendyrket eksempel på rationalismen.
Børsen i Milano - Palazzo Mezzanotte - fra 1931 Como
>> er ligeledes berømt for sine rationalistiske bygninger.
Hèr arbejdede arkitekten Terragni, der konstruerede "Casa
del Fascio", som i dag betegnes som et mesterværk indenfor
genren.
I Como ligger også Terragnis monument over de faldne
i Første Verdenskrig, og mange andre rationalistiske bygninger af samme
arkitekt. Se liste herunder. I Rom
>> er kvarteret EUR højdepunktet af rationalismen. EUR blev
bygget til en stor udstilling og huser i dag ministerier o.s.v. Også
Termini-stationen, der netop (2003, red.) er blevet gennemrestaureret
er et typisk eksempel på byggeriet under det fascistiske diktatur.
De
opringelige tegninger til stationen blev godkendt personligt af Mussolini, men
kun en del af projektet var færdigbygget ved krigens slutning, og resten
blev konstrueret af andre arkitekter efter 2. Verdenskrig.
Du kan læse
om Terminis historie her, hvis du klikker "history": www.romatermini.it
>> 

Liste over Terragnis bygninger i Como Negozio "Vitrum"
Piazza Duomo 8 1929/30 Finanspolitiet hovedkvarter i Como - Casa
del Fascio Piazza del Popolo 4 1932 / 36 Posta Hotel Via Garibaldi
2 1929 Restaurering af facaden på hotel Metropole Suisse
Piazza Cavour 19 1927 Monumentet for de faldne i Første
Verdenskrig Viale Vittorio Venetto 1920/30 7. Giuliani Frigerio
Viale Rosselli 24 1939/40 Novocumum Viale Sinigaglia 1
1927/29 Casa Pedraglio Via Mentana 1935/37 Gravmonument
Stecchini Cimeterio Maggiore 1934 Gravmonument Pirovano
Cimeterio Maggiore 1936 Boligkvarter Quartiere Popolare
Via Anzani 34 1939 Børnehave Asilo Sant Elia
Via Alciato 15 1936/37 Villa Via Pasquale Paoli 49 1936/37
Sejlklubben Sede della Canottieri Lario Viale Puecher 6
1930/31  Terragnis
forslag til bygninger i EUR-kvarteret i Rom
-syl
|