Dansker i Italien

2007
Bookmark and Share

Ole Skjodstrup:
Et år som Danes Worldwide´s repræsentant i Mellemitalien


Ole Skjodstrup bor i Toscana




Artikel fra juli 2007

Nu, hvor sæsonen for 'tilståelser' er gået ind, skynder jeg mig at tilstå, at Danes Worldwide ikke var det første, der optog os, da vi flyttede til Toscana fra London i maj måned 2005.


Bortset fra at sende Danes Worldwide endnu en meddelelse om adresse ændring - den syvende fra forskellige Europæiske lande på atten år - var vi mere optaget af rydde op efter håndværkerne, der havde ombygget vores 400 år gamle hus.



Derefter flyttede vores fokus sig til at få styr på det vildnis, som vi drømte engang skulle blive vores have.

Aah!
For resten, "Vi" er Ole (udedansker på 20. år med en historie fra Milano, London, Frankfurt, München, og London (igen) og min Engelske partner Linda. Tanken om Danes Worldwide opstod først efter nogle måneder.

Som udedansker siden 1987 var jeg allerede 'gammelt' medlem af Danes Worldwide, og for at tilbyde nogle af mine internationale erfaringer besluttede jeg mig til at acceptere en rolle som lokal repræsentant for Danes Worldwide.

Danes worldwide Danes Worldwide er en forening for udedanskere med over 5,000 medlemmer over hele verden.

Foreningens dag-til-dag kontakt med medlemmerne foregår gennem et netværk af omkring 120 repræsentanter, der bor i lokal områderne i hele verden.

Foreningens kerneaktiviteter er at netværke med udedanskere, sparre med dem gennem foreningens panel af eksperter indenfor f.eks. skat, lov, sociale forhold osv i forbindelse med at flytte til et andet land for kortene eller længere tidsrum, og omkring de samme forhold når turen går hjem til Danmark igen.

Som et vigtigt element tilbyder Danes Worldwide kompetence givende undervisning i dansk til børn af Danes Worldwide medlemmer.

Undervisningen gives både som fjernundervisning og i form af den succesfulde Sommerskole.

Hjemme i Danmark fungerer Danes Worldwide som talerør for udedanskere vedrørende en række vigtige emner som f.eks. valgret for udedanskere, ret til dobbelt statsborgerskab, og familiesammenføring.


Danes Worldwides udgiver det populære tidsskrift "Danmarksposten", samt orienterer medlemmerne gennem foreningens hjemmeside www.danes.dk >>

Årets højdepunkt er for mange medlemmer den traditionsrige sammenkomst på Kronborg slot.

Både centralt og regionalt koordinerer foreningen sine aktiviteter med de øvrige danske organisationer.

Senest har Danes Worldwide stillet sine lokal repræsentanter til rådighed i forbindelse med opbygning af et katastrofeberedskab, der desværre har været påkrævet i de seneste år.

Et år som Danes Worldwide lokal repræsentant i Italien

Nogle højdepunkter fra det første år som lokal repræsentant omfatter:

En julemiddag for Danes Worldwide medlemmer og venner i La Spezia;

Et besøg for en gruppe danske venture capital folk til Toscana;

En reception ved åbningen af Dronning Margrethes udstilling på Museo Stibbert i Firenze;

En Danes Worldwide reception i Auditorio Parco della Musica i Rom
;

Danes Worldwides traditionsrige årsmøde på Kronborg slot;

Et møde i Fredensborghusene for hjemmeværende Danes Worldwide lokal repræsentanter;

Tre møder i en ERFA gruppe for danske erhvervsfolk i Italien;

Et Danes Worldwide legat til sommerskolen 2007 tildelt et barn af et af Danes Worldwide's medlem i Italien.

Den private front

Ovenstående kunne let give det indtryk, at vi fortrinsvis lever i en verden af udedanskere afsondret fra det italienske samfund.

Intet kunne imidlertid være fjernere fra virkeligheden.
Det er vigtigt for os at pointere, at vi har integreret os aktivt i vores lokale samfund i vores lille landsby Comano.


Vi har berettet om vores integrations omlevelser bade på www.danes.dk og på www.italy.dk en meget anbefalelsesværdig hjemmeside, der redigeres af en dansk journalist Charlotte Sylvestersen der bor i Milano.

Efter sommerferien vil jeg præsentere Danes Worldwide og vores ydelser til bade private og firmaer i ERFA gruppen for danske erhvervsfolk i Italien.

Velkommen til Danes Worldwide.

Ole Skjodstrup

Retur til
Ole Skjodstrups
artikler på
www.italy.dk <<

Retur til
Udedansker <<



Link

Danes Worldwide >>

Ole Skjodstrup
Via Piano 4
54015 Comano (MS)
Tel. 348 9188 776

ole.skjodstrup
(at) hotmail.com


Copyright © 2007. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>