Udedansker portræt


Marts 2012
Bookmark and Share
Jane ville også arbejde, da manden fik job:
Hun valgte at blive autoriseret italiensk ejendomsmægler
Jane Mørk Pedersen stoppede som ejendomsmægler i 2012





Artikel fra marts 2006
Ejendomsmægler ved et tilfælde


Da Jane Mørk Pedersen med mand og to børn rejste til Norditalien på grund af mandens job var hun fast besluttet på også at arbejde. Men at hun skulle være ejendomsmægler var en stor overraskelse.


Da Janes mand i 2001 fik job som mejeriingeniør hos et firma i Norditalien, studerede hun til Cand. Linc. Merc. i sproglig informatik på Syddansk Universitet.



Jane besluttede hurtigt, at hendes afsluttende speciale passende kunne være hendes indgang til et job i Italien.

Det første år i Italien blev brugt til at skrive specialet, og finde sig til rette i landet.

Familiens første italienske hjem var et lejet hus i landsbyen Taino nord for Varese fem kilometer fra Maggiore-søen >>, der ligger tæt ved det europæiske forskningscenter i Ispra (JRC), som Jane strategisk valgte som basis for specialet.
- En god måde at komme indenfor på, tænkte Jane.

Da specialet i 2002 var i hus, håbede og troede Jane på, at der ville være plads til hende på centeret i Ispra.

- De tilbød mig skam også at arbejde med projekter – men gratis – og uden garanti for ansættelse, fortæller Jane.

- Det ville blive ren tilsætning for mig.

Jane havde fra begyndelsen helt bevidst ansat en rengøringshjælp og indrettet et kontor i det lejede hus, selv om der intet unormalt er i at være heltidsmamma- og hustru i Taino, hvor der på grund af forskningscenteret og flere internationale firmaer i nærheden bor mange andre udenlandske familier.

Det synes Jane er en skam.
- Jeg vil gerne slå et slag for, at de ”medfølgende” ægtefæller gør noget for at fortsætte deres karriere.

- Der går alt for mange veluddannede ”medfølgende” hustruer rundt. Hvor er det synd og spild af ressourcer.

Jane mødte de første år både de andre udenlandske hjemmegående og udearbejdene, når hun efter at have sendt Lea og Nils med bussen til Europaskolen i Varese, fik en morgen-cappuccino på baren på torvet i Taino.

- I begyndelsen, mens jeg skrev specialet forstod mange af kvinderne ikke altid, hvorfor jeg ikke havde tid til at blive eller tage med ud at shoppe, når jeg nu ikke havde et arbejde, fortæller Jane, selv om hun i dag også må erkende, at det trods en stor uddannelse absolut ikke er nemt at skabe sin egen karriere i udlandet.

En helt ny karriere

En dag spurgte en af min mands chefer om, hvorfor jeg ikke lejede nogle af de mange tomme villaer ved søerne ud.

Det synes jeg var en god ide, og fik sat en hjemmeside på nettet.
Og som den regelrette dansker man jo er, gik jeg til en revisor for at have orden i det hele.

Det var som en spand koldt vand i hovedet!

Revisoren forklarede, at for at være på den rette side af loven, skulle en udlejer af feriehuse være i besiddelse af den italienske eksamen for ejendomsmæglere, og så måtte Jane som 40-årig på skolebænken igen.

- Via Handelskammeret i Varese begyndte jeg på kurset – fire aftner om ugen i fire måneder.
- Jeg fattede simpelthen ikke et ord af den første lektion.

Ved Hydro Aluminium, som hun tidligere havde arbejde for, havde Jane for år tilbage fået 75 enetimer i italiensk, og ellers har hun klaret sig med et godt sprogøre, og teknikkerne fra sit studium.

Men ordbøgerne blev brugt flittigt i det halve år, kurset stod på.

Heldigvis fik hun lov til at låne en medstuderendes noter – indtil han vel at mærke synes, hun blev for dygtig.

Så var det slut.
Jane bestod eksamenen i april 2004, og siden er hun blevet optaget i en stor italiensk ejendomsmæglerforening, som man ellers skal anbefales til at 3 medlemmer.

Udlejningen af feriehuse er dermed også blevet en ejendomsmæglerforretning, og 2005 blev året, hvor der for alvor blev sat mange underskrifter på slutsedler.

Senest har Jane åbnet en ejendomsmæglerbutik i en afdeling af det nye hus i Taino, og kontakten til andre autoriserede mæglere over hele Italien bliver større og større.

Det var naturligvis Jane, der stod for nærlæsningen af materialet, da familien købte det nye hus i Taino i slutningen af 2004.

-syl

Bo i Italien >>

Bolig-ordbog >>



Copyright © 2006-2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano