Danske profiler

januar 2015
Bookmark and Share
Christina Stangalini
- en dansk italiener
i Venedig


Kontakt:
Christina Stangalino
Cannaregio 96/A
30121 Venezia
E-mail
chris.nov@tiscali.it


Jeg er født i Danmark den 25 november 1966 af en dansk mor og en italiensk far, som tog til Danmark for at få nye oplevelser, men som også blev forelsket, blev boende i København og fik familie.

I 1972 flyttede vi til Italien.
Min far savnede Venedig, og min mor havde lyst til forandringer, og min lillesøster og jeg måtte så vænne os til et nyt sprog og en ny verden. Det var bestemt ikke nemt, selv om vi var børn.

I Venedig drev min far indtil 1987 en restaurant, hvor jeg også gav en hånd, mens jeg gik i skole.

I mange år håbede og ønskede jeg at mine forældre ville fortryde og flytte tilbage, men det skete altså ikke (min mor er nu næsten mere italiensk end dansk!).

Det fik mig til at blive en Danmarks fan:
Alt det, som var dansk, var bedst for mig.
Jeg har bevaret mit danske sprog takket være at vi talte dansk derhjemme, men alle mine studier har jeg udført her og på italiensk.

Min lærerinde sagde tit til mig at jeg skulle tænke på at blive guide som voksen...

Eksamen ville være nem - sagde lærerinden - for jeg ville sikkert være den eneste som ville præsentere sig som dansktalende, så det at være guide i Venedig blev bare et drømmejob for mig.

Mit ønske om at flytte til Danmark forsvandt langsomt efter 1986, da jeg mødte kærligheden, Riccardo, som jeg blev gift med fra 2005 efter at vi har levet sammen i mange år!

Kort efter studentereksamen prøvede jeg så den regionale eksamen for at blive autoriseret guide i dansk, og rigtig nok var jeg den eneste kanditat for det danske sprog.

Men min lærerinde tog fejl, for eksamen var absolut ikke nem!

Jeg dumpede, og forstod at det var nødvendig med lidt mere kultur for at bestå.

Jeg begyndte så at studere på Universitetet Ca Foscari i Venedig, humanistisk fakultet med arkæologisk og historisk studieretning (men mit speciale handlede om vikingerne).

Efter uddannelsen og efter et par forskellige arbejdsoplevelser (også arkæologiske udgravninger) bestemte jeg så at prøve guideeksamen igen (1999-2000) og det lykkes endeligt.

Siden da har jeg arbejdet som autoriseret lokal guide i Venedig, og i 2003 fik jeg også autorisationen for svensk og fransk.

Jeg er endnu den eneste skandinavisktalande autoriseret guide her i lagunebyen, så mine tanker vender en gang i mellem tilbage til min gamle lærinde.

Det var ikke så nemt i starten.
Alt det myndighederne kræver til guideeksamen kommer man generalt ikke til at bruge med turister på en fornøjelsestur.
Men lidt efter lidt forstår man hvordan det her job kommer til at fungere allerbedst.

I 2004 blev jeg mor.
Min datter hedder Isabel og fra starten har jeg talt dansk til hende men nu er hun begyndt at protestere lidt, så det er ikke så nemt mere.

Jeg har stadigvæk mange kontakter med Danmark (lille familie og venner som jeg besøger hvert år).
Jeg arbejder med danskere og elsker stadig alt det typiske danske som nordisk design og stil, saltlakridser, røde pølser, leverpostej, smørrebrød, julemad og julehygge.

I dag er jeg meget glad for at bo i Venedig, som også er min arbejdsplads.

Det er en enestående by - naturligvis på grund af beliggenheden og den lange og vigtige historie - og selv om byen også har mange problemer og besværligheder (synkning, højvand, vanskelig transport, høje leveomkostinger, befolkningsfald osv) kunne jeg faktisk ikke forestille mig at bo på fastlandet eller andre steder i verden.

-syl


Copyright © 2000 - 2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>