Rie's sider

Rie´s sider
2002 >>


Maleri af Jørgen Boberg


Det Nationale Film Museum
i Torino bor i
byens vartegn >>

"Molen" i Torino

Læserundersøgelse
I sidste halvdel af november svarede flere hundrede læser på www.italy.dk´s "Quick Poll"
Her er svarene på spørgsmålet:
Hvad vil du læse mere om på www.italy.dk?
23,11 % vil læse mere om Italiens historie
11,95% ønsker flere praktiske oplysninger
11,55 vil have mere mad!!!
9,96 vil have flere oplysninger om kulturbegivenhede
r

 

 

 

 



Reklamer på www.italy.dk
www.italy.dk tilbyder banner-reklamer - vil du vide mere - skriv til info@italy.dk >>

Colaninno vil købe Fiat
Præsentation af øjeblikkets mest omtalte italienske erhvervsmand >>

Helikopter-skiing eller fredfyldte skibyer
Piste-tips 2003 >>

Salami fra Cremona


En specialitet fra Po-sletten >>


Spørg om Italien


Hvor kan jeg købe en
Borsalino-hat >>


Italiens præsident

Hvem er han,
og hvad laver han? >>

Vin - og olie - fra Umbria


Besøg på vingården Fongoli på "Sagrantino"-vejen >>

2002 - Året gik sin skæve italienske gang!
- men husk, det bliver sommer >> - hvert år - i Italien!

Bliver Berlusconi kejser af Italien i 2003?

- Vi døber bare Fiat om til Ferrari, så skal folk nok købe de italienske biler igen.
Sådan lød et af de seneste geniale udspil fra Italiens rigeste mand, regeringsleder og meget mere - ja faktisk alt andet end beskeden kan man kalde Berlusconi.
- Nu har jeg ikke tid, men hvis jeg havde, skulle jeg nok får Fiat op at køre igen, er et andet citat om den kriseramte fabrik >>, der i disse juledage netop har sendt over 5.600 medarbejdere hjem.

Sort arbejde er ok for Berlusconi

Berlusconis råd til de hjemsendte Fiat-arbejdere var at finde et sort job ved siden af understøttelse for at have en god jul.
Og det sagde han altså, selv om man tror det er løgn, at en regeringsleder i den såkaldte civiliserede verden opfordrer folk til direkte at snyde statskassen.

Napoleon kronede sig selv som konge af Italien i maj 1805 i Domkirken i Milano >>, og man kan frygte, at Silvio Berlusconi har planer om at gentage den begivenhed på 200 års dagen.
Så kan vi blot trøste os med tanken om, at Napoleon havde sit Waterloo kun 10 år efter den 18. juni i 1815!
Læs flere citater af Berlusconi >>, og om hvordan han blev landets rigeste >> .
Magtens mænd i Italien >>
Ruc-rapport om, hvorfor Berlusconi blev valgt igen i 2001 >>

En kongesøn kommer hjem - når velkomsten er god nok


Konge bliver Berlusconi dog næppe, og det er vel heller ikke nok til ham.
Efter årtiers tovtrækkeri i Parlamentet har den italienske eks-konge-families mandlige medlemmer nu lov til igen at rejse ind i Italien.
Men Vittorio Emanuele di Savoia, der er forretningsmand i Scweitz, har af helbredsgrunde udsat tilbagekomsten.
Eller er det mon fordi velkomsten ikke ser ud til at blive så storslået, som sønnen af den seneste italienske konge ønsker det.
Læs om en problematisk kongefamilie >>

Jordskælv, vulkanudbrud og sjusk med undersøgelser

Ski-centerent på vulkanen Etna ligger begravet i lava og aske, og i Molise i Mellem-Italien tilbringer en del af indbyggerne julen i containere, fordi et jordskælv har ødelagt deres huse >>.
Eksperter meddelte efter nøje granskning af bunker af papirer, at skolen, der braste sammen i San Giuliano di Puglia burde have været lukket inden.
Men de havde faktisk studeret tegningerne over en allerede lukket skole. Ikke særligt beroligende for forældre med børn i det italienske skoler, og ingen trøst til de 26 familier, hvis børn omkom under skolen.

Hvem husker de døde dommere?
Antonino Caponnetto døde en naturlig død som 82-årig i begyndelsen af december.
Han huskes som grundlæggeren af den "Pool" af anti-mafia undersøgelses-dommere, som i midten af 1980´erne i Palermo før første gang fik en fod under skovlen på den sicilianske forbryder-organisation.
For 10-år siden sagde mafiaen "tak for sidst", og sprang to af Caponnettos nærmeste medarbejder i luften.
Men hvem husker Borsellino og Falcone >> i dag, hvor en ny (Berlusconi)-lov giver anklagede (og dermed også Berlusconi og hans nærmeste medarbejdere) ret til at udtrykke tvivl om dommerens uafhængighed, og dermed udskyde retssager i det uendelige, indtil de er forældede.
Hurra, hvor det går!

Pave-lotteri og pædofile præster


Johannes Paul den Anden har snart siddet i pavestolen længere end nogle af de andre af Sankt Peters efterfølgere, men spillet bag kulisserne om valget af en nye pave er i fuld gang >>.
Debatten om pædofile præster i den katolske kirke, der begyndte i USA, er derimod ikke i gang i den katolske kirke i Italien >> .
Kirkens eneste konkrete forslag til at løse det problem er skrappere regler på præsteseminarerne, for at opdage og bortvise homoseksuelle!

Men maden og vinen smager jo stadig godt...


www.italy.dk er dog ikke bare det rene brok og elendighed.
Vi har det jo trods Berlusconi og andre naturkatastrofer godt i Italien - og det det manglede da også bare, for
...vinen bliver bedre og bedre >>,
maden klarer sig takket være de mange små håndværks-producenter, og Slow Food >> passer på, at det ikke bliver den rene genmodifikation over alt.
Parmesan osten >> har årets bedste slogan, som ganske kort siger alt om kongen af de Italiens oste:
Man producerer ikke Parmigiano Reggiano, man laver den!
Man producerer trods sundheds-korsridderne også stadig det dejligste fede pålæg i Italien - læs om det i "Kød på bordet" >>.

...og så bliver det jo uafvendeligt sommer hvert år - hele sommeren.

Er du nogenlunde enig i ovenstående vil du også i 2003 finde nye artikler om aktualitet, mad og vin, kultur, historie og meget andet fra det forunderlige "Bel´Paese".

Buon Natale e Felice Anno Nuovo!

Charlotte Sylvestersen - web editor - www.italy.dk

Copyright 2000-2007. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>