December 2014
Bookmark and Share

Milano for børn

En tur i sporvogn
koster 1,50 euro...



Fodboldfans skal naturligvis på rundvisning og også se Inters og Milans museum på San Siro Stadion >>


Sporvogn 16 fra centrum - Piazza Cordusio

Play Planet >>

0 til 12 år
Legecenter i via Veglia 59
(Sidegade til viale Zara)
Metro 3 Zara eller Maciachini
Sporvogn 2, 4, 22
Ma-fre 15.30 - 19 - € 7
Lø-sø 10-19.30 - € 9


Sommer-fornøjelser


Milanos vandpark er en filial af Gardaland og ligger tæt ved byens campingplads - åbner 1. juni og lukker 28. august 2011.
Gardaland Waterpark >> .

Idropark Filo >> ligger i den store Idroscala-park bag Linate lufthavnen.
Her tager folk på picnic om sommeren, og et areal med pool kan også besøges.


Milanos store udendørs friluft-badeanstalt ligger på Lido di Milano ved metrostation Lotto.
Åben fra midten af juni til 1. september - lukket mandag.





















Fernet Branca
Tårnet i Slotsparken

Slottet i Milano >> er med sine tårne, tykke forsvarsmure og gamle vandgrave faktisk ret eventyrligt.



En tur rundt i underetagen af det kæmpestore museum (38 sale på flere etager) får julelysene frem i både små og store drenge, når man når til salen med rustninger og gamle våben.



Inden salen med rustninger kommer man også forbi hjørnesalen, der var festsal i 1400-1500 tallet, og hvor loftet er malet af Leonardo Da Vinci.



Den sidste hertuginde på slottet i Milano var i øvrigt en dansk prinsesse.
Christine af Danmark var datter af Christian 2., og hun blev som kun 12-årig i 1535 gift med Milanos hertug Francesco Sforza.
Den unge "tvangsgiftede" pige blev enke knap to år efter.



I Sempione Parken bag slottet er der ofte underholdning for børn.
Bar Bianco >> - hold til højre i parken, når du kommer fra slottet - har børneunderholdning hver fredag og lørdag.
Bar Bianco er i øvrigt også et hyggeligt sted til en let frokost eller et pistop.
I parken kan man også købe sandwich i kiosker, og lave sin egen picnic.

Kunstbygningen Triennale >> i Sempione Parken har også arrangementer for børn i weekenderne - dog primært på italiensk.


Udstillingen om italiensk design skifter hvert år, og viser som regel et spændende udvalg af italiensk design, som også børn kan nikke genkendende til.

Der er også i parken mulighed for at komme til tops - 99 meter - i Fernet Branca Tårnet >> (tjek åbningstider), og nyde et fantastisk panorama over Milano og hele Po-sletten.


I et hjørne af parken ligger Milanos Akvarium >> i en flot Liberty-villa.
Åben tirs-søn 9-13 og 14-17.30


Domkirken i Milano >> er også et imponerende skue for børn.

Tag et kig opad på uhyre-figurerne - gargoyles eller spygaster - der fungerer som afløb for regnvand.
Spygasterne ses bedst fra taget - hvortil der er elevator bag på Domkirken.



Statuerne
på ydersiden af domkirken fortjener også et øjekast - nogle er ret barske.
På den midterste indgangsdør til Domkirken kan man se huller fra bomber og granater, da Milano under 2. verdenskrig blev bombet af de allierede.

Inde i kirken kan man komme ned under kirketrappen og se rester fra Romertidens Milano - med udsigt til Metroen!

Til højre for det store alter står statuen af Sankt Barholomeo, der blev flået fordi han var kristen, og ved det røde lys i loftet hænger et skrin med et søm fra Jesu kors.

Kan ungerne klare mosten kan man komme ned i krypten under alteret og hilse på Domkirkens helgen - Sankt Carlo - der ligger i en glaskiste.

Milanos Tekniske Museum >> er opkaldt efter Leonardo Da Vinci.


Her udstilles blandt mange andre maskiner også modeller af Leonardos fantastiske maskiner - og man kan også komme på besøg i ubåden Toti.


Tæt ved Teknisk Museum ligger den flotte
Sankt Ambrogio Basilika >>.

Her kan man såmænd også hilse på Sankt Ambrogio og to andre helgener, der ligger i en kiste i krypten under alteret.



Naturhistorisk museum ligger i den anden store Milanopark Giardini Pubblici - tæt ved den gode shopping-gade Buenos Aires


Museet
kan blandt meget andet friste med dinosaurus-skeletter.
Museo Civico di Storia Naturale
Corso Venezia 55
Åben tirs-søn 9.00-17.30

-syl

Retur til
Italien for Børn <<


Retur til
Milano <<


Husk, at museer
som regel er
lukkede mandag


Hvad siger børnene i Milano?
Websiden Milano per Bambini >> (Milano for børn) har spurgt ungerne:

Paola:
haven ved Triennale-bygningen i Parco Sempione - ligner en legeplads med alle skulpturerne...

Marika:
Jeg elsker at være på Slottet

Matilda:
Sempione Parken og Akvariet i parken.

Paola:
Naturhistorisk Museum i Corso Venezia ved parken Giardini Pubblici

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort over Sempione Parken



Copyright © 2000 - 2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>